18.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 7. april 2011 — Maurice Robert Josse Marie Ghislain Lippens m.fl. mod Hendrikus Cornelis Kortekaas m.fl., anden part: Ageas NV, tidligere Fortis NV

(Sag C-170/11)

2011/C 179/22

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Appellanter: Maurice Robert Josse Marie Ghislain Lippens, Gilbert Georges Henri Mittler og Jean Paul François Caroline Votron

Indstævnte: Hendrikus Cornelis Kortekaas, Kortekaas Entertainment Marketing BV, Kortekaas Pensioen BV, Dirk Robbard De Kat, Johannes Hendrikus Visch, Euphemia Joanna Bökkerink og Laminco GLD N-A

Anden part: Ageas NV, tidligere Fortis N.V.

Præjudicielt spørgsmål

Skal EF-bevisforordningen (1), særligt artikel 1, stk. 1, fortolkes således, at en ret, der ønsker at afhøre et vidne, der er bosat i en anden medlemsstat, ved denne form for bevisoptagelse altid skal anvende de metoder, der er indført ved EF-bevisforordningen, eller er retten beføjet til at anvende de metoder, der er hjemlet i dens egen nationale procesret, såsom indkaldelse af vidnet til at give møde ved dens sæde?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28.5.2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (EFT L 174, s. 1).