2.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 103/17

—

Kendelse af 17. november 2010 afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) ophæves, også for så vidt angår afgørelsen om fordeling af sagsomkostningerne, idet det fastslås, at det passivitetssøgsmål, der er anlagt af Victoria Sánchez, kan antages til realitetsbehandling, og at dette ikke er åbenbart ugrundet.

—

Domstolen træffer i overensstemmelse med ovenstående afgørelse i sagen […], idet den realitetsbehandler sagen, eller, subsidiært, hjemviser sagen til Retten med henblik på afgørelse, efter at det er fastslået, at den kan antages til realitetsbehandling, idet de sagsøgte institutioner pålægges sagens omkostninger

1)

Tilsidesættelse af artikel 44 i Rettens procesreglement, idet stævningen, der indleder sagen, indeholder søgsmålets genstand og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene samt endelig påstandene i sagen, især fordi den nævnte påstand klart fremgår af stævningen med følgende ordlyd: »Der afsiges dom, hvori det fastslås, at Europa-Parlamentets og Kommissionens passivitet vedrørende besvarelse af den anmodning, der er indgivet ved brev af 6. oktober 2009, er i strid med fællesskabsretten, og disse institutioner pålægges at berigtige dette forhold«.

2)

Tilsidesættelse af artikel 20, stk. 2, litra d), i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 17 EF), artikel 24 TEUF (tidligere artikel 21 EF), artikel 227 TEUF (tidligere artikel 194 EF), sammenholdt med artikel 58 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Disse bestemmelser skal ses i forhold til Victorio Sánchez’ anmodning, der blev sendt til Europa-Parlamentet i 2008, hvori denne gjorde Parlamentet opmærksom på den risiko, som en borger af spansk nationalitet løber, når han/hun vover at anmelde politisk korruption og skattesvig i Spanien. Sammen med anmodningen til Parlamentet sendte appellanten en kontrakt, der var underskrevet af relevante personligheder fra Spanien — herunder af en advokat, der lægger navn til det største advokatkontor i Spanien og Portugal — hvoraf fremgår, at alle disse personligheder snyder skattevæsenet og borgerne ved oprettelse af fiktive selskaber, der er uigennemsigtige for staten. Anmodning blev arkiveret uden at blive behandlet, og der var intet spansk medlem af Europa-Parlamentet, der besvarede appellantens efterfølgende anmodninger om støtte — 10 e-mails, hvori appellanten anmodede sine landsmænd i Parlamentet om at samarbejde om at beskytte denne over for de trusler, han havde modtaget.

3)

De indstævnte institutioner har tilsidesat de grundlæggende rettigheder i artikel 6 EU, artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Europa-Kommissionens passivitet i forhold til brevet af 6. oktober 2009 udgør en alvorlig tilsidesættelse af artikel 6 EU, idet denne institution bør lægge vægt på et område med demokratisk sameksistens for alle europæere, bør overholde princippet om lige adgang for borgerne til Unionens institutioner og bør sikre adgangen til effektive retsmidler, medmindre skattesvig er et forhold, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der anser skatteydere som indirekte skadelidte, skal tage stilling til. Sagsøgeren har endvidere henledt opmærksomheden på den manglende retssikkerhed i fællesskabsretten, som de løbende spanske retsafgørelser udgør, der ignorerer appellantens retlige repræsentanters advarsler om, at europæisk ret skal overholdes, konkret Domstolens dom i de forenede sager C-570/07 og C-571/07 (1) om etableringsfrihed for apoteker i Spanien.

4)

Tilsidesættelse af artikel 265 og 266 TEUF, idet det i sagen for Retten var gjort gældende, at det skulle fastslås, at Parlamentets og Kommissionens passivitet i forhold til besvarelsen af anmodningen af 6. oktober 2009 er i strid med fællesskabsretten, og at disse institutioner skulle pålægges at berigtige dette forhold, og det bør ex lege i henhold til artikel 266 TEUF ske således, at den institution, der har udstedt den annullerede retsakt eller foranlediget den passivitet, der er erklæret i strid med traktaterne, vedtager de foranstaltninger, der nødvendige for gennemførelsen af Den Europæiske Unions Domstols dom, i det konkrete tilfælde afhjælper passiviteten ved besvarelse af den anmodning, der er indgivet ved brev af 6. oktober 2009.