|
9.4.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/4 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 17. januar 2011 — Fleischkontor Moksel GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas
(Sag C-23/11)
2011/C 113/06
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Hamburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Fleischkontor Moksel GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Har indehaveren af en eksportlicens alene ret til eksportrestitution, når den pågældende er indført som eksportør i rubrik 2 i den udførselsangivelse, der er indgivet til det kompetente toldsted (artikel 5, stk. 7, i forordning nr. 800/1999) (1)? |
|
2) |
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er det for udbetaling af restitution kompetente Hauptzollamt bundet af den af udførselstoldstedet gennemførte efterfølgende berigtigelse af indførslen i rubrik 2 i udførselsangivelsen? |
|
3) |
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende: Kan den myndighed, der er ansvarlig for restitutionen, i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede tage indførslen i rubrik 2 i udførselsangivelsen bogstavelig og afslå anmodningen om eksportrestitution under henvisning til, at restitutionsansøgeren ikke er eksportør af de varer, der anmodes om restitution for, eller er den nævnte myndighed forpligtet til at rette henvendelse til restitutionsansøgeren og i givet fald ex officio korrigere indførslen i rubrik 2, når der er uoverensstemmelse mellem den i rubrik 2 i udførselsangivelsen angivne eksportør og det forudgående dokument, der henvises til i rubrik 40, og/eller indehaveren af den i rubrik 44 anførte eksportlicens? |
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15.4.1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EFT L 102, s. 11).