12.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Palermo (Italien) den 5. januar 2011 — straffesag mod Fabio Caronna

(Sag C-7/11)

2011/C 80/26

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Palermo

Part i straffesagen

Sagsøgt: Fabio Caronna

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 77, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001, om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (1), fortolkes således, at også apotekere skal være i besiddelse af en tilladelse til engrossalg af lægemidler, eller var det fællesskabslovgivers hensigt at fritage apotekere fra kravet om en sådan tilladelse, hvilket synes at fremgå af en læsning af 36. betragtning til direktivet?

2)

Hvad er den korrekte fortolkning, der skal anlægges af bestemmelserne om tilladelse til distribution af lægemidler som fastsat i direktivets artikel 76-84, med særlig henvisning til de krav, der stilles for, at en apoteker (forstået som en fysisk person og ikke et selskab), som allerede i sin egenskab af apoteker i medfør af de nationale bestemmelser har tilladelse til at foretage detailsalg, også kan distribuere lægemidler?


(1)  EFT 2001 L 311, s. 67.