24.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 89/2


Begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg indleveret den 19. december 2011 — Luigi Marcuccio mod Europa-Kommissionen

(Sag C-1/11 SA)

2012/C 89/02

Processprog: italiensk

Sagens parter

Rekvirent: Luigi Marcuccio (ved avvocato G. Cipressa)

Rekvisitus: Europa-Kommissionen

Rekvirentens påstande

Europa-Kommissionens immunitet ophæves, og der gives bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg, eventuelt også hos tredjemand indenfor lovens rammer, i de aktiver, der er nødvendige for at dække det krav, som rekvirenten har på Europa-Kommissionen, i overensstemmelse med det betalingspålæg, som retten i Tricase udstedte den 1. februar 2010.

Europa-Kommissionen meddelelses et hvilket som helst pålæg, og mere generelt anordnes uden videre de nødvendige foranstaltninger med henblik på opfyldelse af betalingspålægget og mere generelt fyldestgørelse af kravet.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Rekvirenten har en fordring på Kommissionen vedrørende sagsomkostninger. Kommissionen har endnu ikke betalt denne fordring.