Parter
Dommens præmisser
Afgørelse

Parter

I sag C-667/11,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Administrativen sad Varna (Bulgarien) ved afgørelse af 8. december 2011, indgået til Domstolen den 27. december 2011, i sagen:

Paltrade EOOD

mod

Nachalnik na Mitnicheski punkt – Pristanishte Varna pri Mitnitsa Varna,

har

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne G. Arestis (refererende dommer), J.-C. Bonichot, A. Arabadjiev og J.L. da Cruz Vilaça,

generaladvokat: Y. Bot

justitssekretær: fuldmægtig M. Aleksejev,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 10. januar 2013,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Nachalnik na Mitnicheski punkt – Pristanishte Varna pri Mitnitsa Varna ved S. Valkova, S. Yordanova, V. Konova og M. Yanev

– den bulgarske regering ved T. Ivanov og Y. Atanasov, som befuldmægtigede

– den spanske regering ved A. Rubio González, som befuldmægtiget

– den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili

– Ungarn ved K. Szíjjártó, som befuldmægtiget

– Europa-Kommissionen ved M. França, D. Stefanov og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

Dommens præmisser

1. Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører betingelserne for opkrævning af antidumpingtold med tilbagevirkende kraft i henhold til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 af 18. juli 2011 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (EUT L 194, s. 6, herefter »gennemførelsesforordningen«), som følge af en undersøgelse om omgåelse som omhandlet i artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51, herefter »grundforordningen«).

2. Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Paltrade EOOD (herefter »Paltrade«) og på den anden side Nachalnik na Mitnicheski punkt – Pristanishte Varna (chefen for toldkontoret i Varna havn) under Nachalnik Mitnitsa Varna (tolddirektøren i Varna) (herefter »toldmyndigheden«) vedrørende en afgørelse, der pålægger Paltrade at betale en supplerende antidumpingtold.

Retsforskrifter

3. Følgende fremgår af 19. betragtning til grundforordningen:

»[…] I betragtning af, at det hidtil ikke er lykkedes at nå til enighed under de multilaterale forhandlinger, og i afventning af resultatet af WTO-Antidumpingudvalgets undersøgelse er det nødvendigt, at fællesskabslovgivningen indeholder bestemmelser til at imødegå en adfærd, hvis hovedformål er at omgå antidumpingforanstaltninger, herunder simple samleprocesser i Fællesskabet eller et tredjeland.«

4. Grundforordningens artikel 13, der har overskriften »Omgåelse«, bestemmer:

»1. Antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare, uanset om denne er let ændret, eller indførsel af samme vare i let ændret stand fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, eller dele deraf, når gældende foranstaltninger omgås. […] Omgåelse defineres som en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og Fællesskabet eller mellem individuelle selskaber i det land, der er omfattet af foranstaltninger, og Fællesskabet, som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, og hvor der foreligger beviser for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare, samt hvor der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

[…]

3. Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes […] ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Undersøgelserne udføres af Kommissionen, som kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelserne afsluttes inden for ni måneder. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Rådet på forslag fra Kommissionen efter konsultation i det rådgivende udvalg. […] Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller der anmodedes om garantier. […]«

5. I grundforordningens artikel 14, der har overskriften »Generelle bestemmelser«, bestemmes:

»[…]

5. Kommissionen kan efter konsultationer i det rådgivende udvalg pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indførsel fra datoen for en sådan registrering. Indførsel kan gøres til genstand for registrering på anmodning fra den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning. Registrering indføres ved forordning, hvori det nærmere angives, hvad formålet er med foranstaltningen, og i påkommende tilfælde angives det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse. Indførsel må ikke gøres til genstand for registrering i mere end ni måneder.«

6. Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 indførte en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 29, s. 1).

7. I henhold til denne forordnings artikel 1, stk. 2, fastsættes den endelige antidumpingtold til 85% under Taric-tillægskode A999 for alle andre virksomheder end dem, der er opført i denne bestemmelses tabel.

8. Ved forordning (EU) nr. 966/2010 af 27. oktober 2010 indledte Kommissionen efterfølgende en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved forordning nr. 91/2009 over for import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, og gjorde denne import til genstand for registrering (EUT L 282, s. 29).

9. 18. betragtning til forordning nr. 966/2010 har følgende ordlyd:

»I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, bør import af den af undersøgelsen omfattede vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at der kan opkræves et passende beløb i antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for registreringen af de fra Malaysia afsendte varer, hvis det af undersøgelsen skulle fremgå, at der forekommer omgåelse.«

10. Forordningens artikel 2 bestemmer, at denne import gøres til genstand for registrering.

11. Gennemførelsesforordningen foreskriver en udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved forordning nr. 91/2009, til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej. Gennemførelsesforordningens artikel 1 bestemmer således følgende:

»1. Den endelige antidumpingtold for »alle andre virksomheder«, som blev indført ved artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 91/2009 på importen af [de pågældende varer] med oprindelse i Folkerepublikken Kina, udvides hermed til også at omfatte importen af [de pågældende varer] afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7318 12 90, ex 7318 14 91 […] (Taric-kode […] 7318 12 90 91, […] 7318 14 91 91 […]), [...]

[…]

3. Den i medfør af stk. 1 i denne artikel udvidede told opkræves på import afsendt fra Malaysia, uanset om den er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, der er registreret i overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EU) nr. 966/2010 samt artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009, med undtagelse af varer, som er fremstillet af de i stk. 1 opførte virksomheder.

[...]«

12. I artikel 78 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006 (EUT L 363, s. 1, herefter »toldkodeksen«), er fastsat følgende:

»1. Toldmyndighederne kan uden videre eller efter anmodning fra klarereren foretage en revision af angivelsen efter varernes frigivelse.

[…]

3. Fremgår det af en revision af angivelsen eller af den efterfølgende kontrol, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, træffer toldmyndighederne under overholdelse af eventuelle gældende bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger.«

13. Toldkodeksens artikel 217, stk. 1, litra a), har følgende ordlyd:

»1. Ethvert importafgifts- eller eksportafgiftsbeløb, der udgør en toldskyld – i det følgende benævnt afgiftsbeløb – skal beregnes af toldmyndighederne, så snart de har de fornødne oplysninger, og indskrives af disse myndigheder i regnskabsregistrene eller på anden måde (bogføring).

Første afsnit anvendes ikke:

a) når en foreløbig antidumping- eller udligningstold er blevet indført [...].«

14. Artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 555/2011 af 6. juni 2011 (EUT L 150, s. 3), bestemmer:

»Kommissionen opstiller en integreret tarif for De Europæiske Fællesskaber, i det følgende benævnt »Taric«, til brug med henblik på den fælles toldtarif, udenrigshandelsstatistikker, Fællesskabets handels- og landbrugspolitik og anden politik vedrørende indførsel og udførsel af varer.

[…]«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

15. Den 31. januar 2011 indgav Paltrade, der er etableret i Varna, en toldangivelse i form af enhedsdokument nr. 11BG002005H0004290, idet virksomheden ekspederede følgende varer til frit forbrug med samtidig overgang til fri omsætning: 2 528 800 træskruer og 634 000 selvskærende skruer, som var afsendt fra Malaysia og var en del af de varer, for hvilke der skal svares antidumpingtold i henhold til gennemførelsesforordningen. Told og pligtig merværdiafgift var blevet bogført den 31. januar 2011, dvs. før antidumpingtolden var blevet endeligt udvidet til at omfatte importen af disse varer.

16. Efter ikrafttrædelsen den 27. juli 2011 af gennemførelsesforordningen, som var vedtaget i henhold til toldkodeksens artikel 78 efter de pågældende varers frigivelse, foretog toldmyndigheden imidlertid en efterfølgende kontrol af angivelsen for at kontrollere rigtigheden af oplysningerne angivet deri. Efter undersøgelsen af enhedsdokumentet og de vedlagte dokumenter konstaterede toldmyndigheden, at dette dokument var blevet registreret i den periode, hvor undersøgelsen i henhold til forordning nr. 966/2010 blev foretaget. Som følge heraf foretog toldmyndigheden en berigtigelse af oplysningerne anført i dette dokument.

17. De bulgarske toldmyndigheder har hverken truffet særlige foranstaltninger med henblik på registrering af import fra Malaysia eller indført den Taric-tillægskode A999, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 91/2009. De har derimod anvendt den sædvanlige registreringsprocedure for toldangivelser efter model af enhedsdokumentet i de bulgarske toldmyndigheders integrerede informationssystem (Balgarska integrirana mitnicheska informatsionna sistema, herefter »BIMIS«).

18. Ved beslutning nr. 9300-843 af 10. august 2011 pålagde toldmyndigheden Paltrade at betale et supplerende beløb på 14 623,75 BGN i antidumpingtold og på 2 924,76 BGN i moms. Paltrade indbragte denne beslutning for Administrativen sad Varna (forvaltningsdomstolen i Varna).

19. Administrativen sad Varna har på denne baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Er opkrævning af antidumpingtold med tilbagevirkende kraft i henhold til artikel 1 i [gennemførelsesforordningen] tilladt, når der ikke er foretaget registrering – ud over registrering af enhedsdokumentet i BIMIS – med angivelse af den Taric-tillægskode, der er anført i artikel 1 i forordningnr. 91/2009?

2) Hvilket beløb er ifølge 18. betragtning til forordning nr. 966/2010 passende med henblik på antidumpingtold opkrævet med tilbagevirkende kraft i henhold til [gennemførelsesforordningen]?«

Om de præjudicielle spørgsmål

20. Med disse to spørgsmål, der behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, dels om grundforordningens artikel 14, stk. 5, hvortil der henvises i artikel 2 i forordning nr. 966/2010, skal fortolkes således, at registreringsbetingelser som de i hovedsagen omhandlede er i overensstemmelse med denne bestemmelse og således er tilstrækkelige ved opkrævning med tilbagevirkende kraft af antidumpingtold i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 1 efter en undersøgelse, der fastslår, at der foreligger en omgåelse af den endelige antidumpingtold, der er pålagt ved forordning nr. 91/2009, dels, i givet fald, hvilket beløb for en sådan udvidet antidumpingtold der opkræves med tilbagevirkende kraft i henhold til gennemførelsesforordningen.

Indlæg for Domstolen

21. Det er den bulgarske regering og toldmyndighedens opfattelse, at det ikke er nødvendigt at indgive en anden registrering end enhedsdokumentets i BIMIS, idet sidstnævnte gør det muligt at sikre en forbindelse mellem informationssystemer baseret på Taric-koderne. Ifølge disse parter er tolddokumenter for alle typer af destinationer og toldordninger i den europæiske og nationale toldlovgivning genstand for en automatiseret behandling i BIMIS, der gør det muligt at indhente oplysninger fra databasen for tolddokumenter.

22. Den spanske og italienske regering, Ungarn og Kommissionen er ligeledes af den opfattelse, at de relevante bestemmelser i grundforordningen, forordning nr. 966/2010 og gennemførelsesforordningen vedrørende registrering af den pågældende import ikke medfører, at der opstår en særskilt registrering. Alle nationale registreringssystemer skal betragtes som tilstrækkelige, for så vidt som de gør det muligt for toldmyndighederne at få kendskab til registeret import – fra offentliggørelsen af den forordning, der fastslår, at der skal kræves antidumpingtold for den registrerede import – og gør det muligt at kunne opkræve og give oplysninger om denne told.

23. Kommissionen har tilføjet, at den gældende registrering for enhedsdokumenter i BIMIS er mere end tilstrækkelig til at opfylde målene i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

24. Sagsøgte i hovedsagen, Kommissionen og alle de regeringer, der har afgivet indlæg, har gjort gældende, at gennemførelsesforordningen udtrykkeligt nævner, at der skal anvendes en antidumpingtoldsats på 85% for selskaber fra Malaysia, der er omfattet af udvidelsen af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning nr. 91/2009.

Domstolens bemærkninger

25. I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, kan antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, udvides til at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare eller dele deraf, når gældende foranstaltninger omgås. Ifølge denne artikels stk. 3 iværksættes undersøgelserne ved en kommissionsforordning, hvori det kan pålægges toldmyndighederne at gøre registrering af den pågældende import obligatorisk i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

26. I særdeleshed fremgår det af nævnte artikel 13, stk. 3, at såfremt der foreligger omgåelse, gælder udvidelsen af de allerede indførte endelige foranstaltninger fra den dato, på hvilken registreringen blev gjort obligatorisk i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

27. I henhold til sidstnævnte bestemmelse kan Kommissionen pålægge de kompetente nationale myndigheder at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der kan anvendes foranstaltninger mod de pågældende varers indførsel fra datoen for en sådan registrering. Registrering af de pågældende varer indføres ved forordning, hvori det nærmere angives, hvad formålet er med foranstaltningen, og i givet fald angives det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse. Indførsel må ikke gøres til genstand for registrering i mere end ni måneder.

28. Det bemærkes således, at i henhold til formålet med og opbygningen af grundforordningen, navnlig udtrykt i 19. betragtning hertil og i artikel 13, har en forordning om udvidelse af antidumpingtold som eneste formål at sikre dennes effektivitet og at forhindre dens omgåelse. Som følge heraf har en foranstaltning om udvidelse af en endelig antidumpingtold kun accessorisk karakter i forhold til den første retsakt, som indfører denne told, der beskytter de endelige foranstaltningers effektive anvendelse.

29. Det følger heraf, at forpligtelsen til registrering af den pågældende import, særskilt i forbindelse med omgåelse, ligeledes har til formål at sikre de udvidede endelige foranstaltningers effektivitet ved at gøre det muligt at pålægge told med tilbagevirkende kraft for at forhindre, at de endelige foranstaltninger, der skal anvendes, mister deres effektive virkning. Når Kommissionen i denne henseende har pålagt de kompetente nationale myndigheder at træffe de nødvendige foranstaltninger for registreringen af den pågældende import for at sikre opkrævningen af den udvidede antidumpingtold med tilbagevirkende kraft, er disse myndigheder underlagt en pligt til at overholde denne forpligtelse.

30. I hovedsagen blev der ved forordning nr. 91/2009 indført en endelig antidumpingtold på import af de pågældende varer med oprindelse i Kina. Derefter blev der efter indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af denne foranstaltning ved artikel 2 i forordning nr. 966/2010, og i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, pålagt registrering for import af varer afsendt fra Malaysia. Når det fastslås, at der foreligger en omgåelse, foreskriver gennemførelsesforordningen en udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning nr. 91/2009 på import af de pågældende varer afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej.

31. Det fremgår nemlig af artikel 2 i forordning nr. 966/2010, at under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, er medlemsstaterne forpligtede til at træffe visse gennemførelsesforanstaltninger, der er passende for registreringen af den pågældende import i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5.

32. I mangel af enhver præcision i grundforordningen såvel som i forordning nr. 966/2010 om de betingelser, under hvilke medlemsstaterne skal foretage registreringen, tilkommer det imidlertid medlemsstaterne at fastsætte betingelserne på en sådan måde, at opkrævningen med tilbagevirkende kraft af udvidet antidumpingtold sikres på en korrekt måde, og at forordningens formål således opnås.

33. I denne henseende fremgår det af sagens akter, at registreringen af enhedsdokumentet i det gældende BIMIS-system opfylder den pålagte forpligtelse, for så vidt som den ikke efterlader nogen tvivl om identifikationen af alle toldbelagte importbevægelser for de pågældende varer og gør det muligt effektivt at indhente alle tilgængelige oplysninger for at sikre en korrekt opkrævning af udvidet antidumpingtold med tilbagevirkende kraft.

34. En registrering som den i hovedsagen omhandlede opfylder således kravene i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

35. Den pågældende registrering opfylder således forpligtelsen pålagt ved de gældende bestemmelser i de omhandlede forordninger.

36. Hvad angår satsen for den antidumpingtold, der opkræves med tilbagevirkende kraft i henhold til gennemførelsesforordningen, fremgår det af denne forordnings artikel 1, stk. 1, at den told, der er blevet udvidet til at omfatte import af de pågældende varer med oprindelse i Malaysia, er den endelige antidumpingtold, der finder anvendelse for »alle andre virksomheder«, pålagt i henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 91/2009.

37. I henhold til sidstnævnte forordnings artikel 1, stk. 2, udgør satsen for den udvidede antidumpingtold 85%.

38. Det følger af det anførte, at de forelagte spørgsmål skal besvares således:

– Grundforordningens artikel 14, stk. 5, hvortil der henvises i artikel 2 i forordning nr. 966/2010, skal fortolkes således, at registreringsbetingelser som de i hovedsagen omhandlede er i overensstemmelse med denne bestemmelse og således er tilstrækkelige ved opkrævning med tilbagevirkende kraft af antidumpingtold i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 1 efter en undersøgelse, der fastslår, at der foreligger en omgåelse af den endelige antidumpingtold, der er pålagt ved forordning nr. 91/2009.

– I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 91/2009 udgør satsen for den udvidede antidumpingtold, der opkræves med tilbagevirkende kraft på import forud for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordningen, 85% for »alle andre virksomheder«.

Sagens omkostninger

39. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

Afgørelse

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Artikel 14, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, hvortil der henvises i artikel 2 i Kommissionens forordning (EU) nr. 966/2010 af 27. oktober 2010 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 over for importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering, skal fortolkes således, at registreringsbetingelser som de i hovedsagen omhandlede er i overensstemmelse med denne bestemmelse og således tilstrækkelige ved opkrævning med tilbagevirkende kraft af antidumpingtold i henhold til artikel 1 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 af 18. juli 2011 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, efter en undersøgelse, der fastslår, at der foreligger en omgåelse af den endelige antidumpingtold, der er pålagt ved Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 91/2009 udgør satsen for den udvidede antidumpingtold, der opkræves med tilbagevirkende kraft på import forud for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning nr. 723/2011, 85% for »alle andre virksomheder«.