Sag C-601/11 P
Den Franske Republik
mod
Europa-Kommissionen
»Appel — annullationssøgsmål — beskyttelse mod transmissible spongiforme encephalopatier — forordning (EF) nr. 746/2008 — forordning, der tillader foranstaltninger vedrørende overvågning og udryddelse, som er mindre indgribende end de tidligere fastsatte — forsigtighedsprincippet — beskyttelsesniveauet for menneskers sundhed — nye oplysninger, der kan ændre opfattelsen af risikoen — manglende begrundelse — urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder — retlig fejl«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. juli 2013
Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – afvisning – anfægtelse af den af Retten foretagne fortolkning eller anvendelse af fællesskabsretten – antagelse til realitetsbehandling
(Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58)
Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse – lovlig – betingelser
(Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 36 og 53, første afsnit; Rettens procesreglement art. 81).
Institutionernes retsakter – forholdsmæssighed – bedømmelseskriterier – vurdering på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af retsakten – lovgivning om beskyttelse af folkesundheden – anvendelse af forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats – fremkomsten af nye oplysninger – pligt til at vedtage den pågældende lovgivning
Appel – anbringender – Domstolens prøvelse af den retlige kvalificering af faktiske omstændigheder – lovlig
(Art. 256 TEUF)
Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne vedrørende sundhedsmæssige tilsynsbestemmelser – beskyttelsesforanstaltninger vedrørende transmissible spongiforme encephalopatier – vedtagelse på grundlag af en videnskabelig vurdering af risici – lempelse af tidligere præventive foranstaltninger – lovlig – betingelse – opretholdelse af beskyttelsesniveauet for menneskers sundhed
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 999/2001, art. 24 og 24a, og forordning nr. 178/2002, art. 7, stk. 2, og forordning nr. 1923/2006)
Landbrug – fælles landbrugspolitik – gennemførelse – videnskabelig risikovurdering – fastlæggelse af risikoniveauet – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – grænser
(Art. 168, stk. 1, TEUF)
Appel – anbringender – anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen – afvisning
(Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; Statutten for Domstolen, art. 58)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 70-72 og 141)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 82 og 83)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 110)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 119)
Inden for rammerne af vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende transmissible spongiforme encephalopatier i henhold til forordning nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier skal afgørelser, der skal træffes efter en af procedurerne i artikel 24, i henhold til forordningens artikel 24a baseres på en relevant vurdering af de mulige risici for menneskers og dyrs sundhed og skal under hensyntagen til de foreliggende videnskabelige beviser opretholde eller, hvis det er videnskabeligt begrundet, øge beskyttelsesniveauet for menneskers og dyrs sundhed i Unionen.
Selv om der ikke i betragtningerne til forordning nr. 1923/2006 findes en forklaring med hensyn til den pågældende bestemmelses formål, fremgår det af de pågældende forarbejder, at artikel 24a var tiltænkt som en garanti for at undgå, at der i henhold til komitologiproceduren blev vedtaget foranstaltninger, som kunne svække beskyttelsesniveauet for menneskers og dyrs sundhed i Unionen. Det følger imidlertid ikke heraf, at nævnte artikel 24a udelukker enhver lempelse af tidligere præventive foranstaltninger. For det første opstiller artikel 24a i forordning nr. 999/2001 ikke som kriterium den omstændighed, at sammenligningen skal foretages i forhold til det beskyttelsesniveau, der følger af de tidligere gældende præventive foranstaltninger på området, men henviser generelt til beskyttelsesniveauet for sundheden i Unionen. For det andet fremgår det både af artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed og af Domstolens praksis, at der skal foretages en revurdering af midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som vedtages i forbindelse med videnskabelig usikkerhed, inden for en rimelig tid med henblik på at sikre, at de ikke er mere vidtgående end nødvendigt og ikke hindrer handelen mere end nødvendigt for at sikre det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, som Unionen ønsker.
Beskyttelsesniveauet for menneskers sundhed hænger derfor nøje sammen med det risikoniveau, der anses for acceptabelt i samfundet, hvilket for sin del afhænger af den videnskabelige viden, der er til rådighed på et givent tidspunkt. Det kan imidlertid, henset til udviklingen i de videnskabelige oplysninger, ikke udelukkes, at det samme beskyttelsesniveau kan opnås ved mindre restriktive foranstaltninger.
(jf. præmis 131-136)
Hvad angår vurderingen af risikoen for menneskers sundhed må domstolsprøvelsen af Kommissionens kompetenceudøvelse, eftersom fastlæggelsen af det risikoniveau, der anses for acceptabelt for samfundet, henhører under et område, hvor Kommissionen skal foretage komplicerede vurderinger og råder over et vidt skøn, begrænses til en undersøgelse af, om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn, eller om lovgiver klart har overskredet grænserne for sit skøn.
(jf. præmis 142 og 143)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 149)
Sag C-601/11 P
Den Franske Republik
mod
Europa-Kommissionen
»Appel — annullationssøgsmål — beskyttelse mod transmissible spongiforme encephalopatier — forordning (EF) nr. 746/2008 — forordning, der tillader foranstaltninger vedrørende overvågning og udryddelse, som er mindre indgribende end de tidligere fastsatte — forsigtighedsprincippet — beskyttelsesniveauet for menneskers sundhed — nye oplysninger, der kan ændre opfattelsen af risikoen — manglende begrundelse — urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder — retlig fejl«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. juli 2013
Appel — anbringender — anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte — afvisning — anfægtelse af den af Retten foretagne fortolkning eller anvendelse af fællesskabsretten — antagelse til realitetsbehandling
(Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58)
Appel — anbringender — utilstrækkelig begrundelse — Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse — lovlig — betingelser
(Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 36 og 53, første afsnit; Rettens procesreglement art. 81).
Institutionernes retsakter — forholdsmæssighed — bedømmelseskriterier — vurdering på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af retsakten — lovgivning om beskyttelse af folkesundheden — anvendelse af forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats — fremkomsten af nye oplysninger — pligt til at vedtage den pågældende lovgivning
Appel — anbringender — Domstolens prøvelse af den retlige kvalificering af faktiske omstændigheder — lovlig
(Art. 256 TEUF)
Landbrug — tilnærmelse af lovgivningerne vedrørende sundhedsmæssige tilsynsbestemmelser — beskyttelsesforanstaltninger vedrørende transmissible spongiforme encephalopatier — vedtagelse på grundlag af en videnskabelig vurdering af risici — lempelse af tidligere præventive foranstaltninger — lovlig — betingelse — opretholdelse af beskyttelsesniveauet for menneskers sundhed
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 999/2001, art. 24 og 24a, og forordning nr. 178/2002, art. 7, stk. 2, og forordning nr. 1923/2006)
Landbrug — fælles landbrugspolitik — gennemførelse — videnskabelig risikovurdering — fastlæggelse af risikoniveauet — Kommissionens skøn — domstolsprøvelse — grænser
(Art. 168, stk. 1, TEUF)
Appel — anbringender — anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen — afvisning
(Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; Statutten for Domstolen, art. 58)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 70-72 og 141)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 82 og 83)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 110)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 119)
Inden for rammerne af vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende transmissible spongiforme encephalopatier i henhold til forordning nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier skal afgørelser, der skal træffes efter en af procedurerne i artikel 24, i henhold til forordningens artikel 24a baseres på en relevant vurdering af de mulige risici for menneskers og dyrs sundhed og skal under hensyntagen til de foreliggende videnskabelige beviser opretholde eller, hvis det er videnskabeligt begrundet, øge beskyttelsesniveauet for menneskers og dyrs sundhed i Unionen.
Selv om der ikke i betragtningerne til forordning nr. 1923/2006 findes en forklaring med hensyn til den pågældende bestemmelses formål, fremgår det af de pågældende forarbejder, at artikel 24a var tiltænkt som en garanti for at undgå, at der i henhold til komitologiproceduren blev vedtaget foranstaltninger, som kunne svække beskyttelsesniveauet for menneskers og dyrs sundhed i Unionen. Det følger imidlertid ikke heraf, at nævnte artikel 24a udelukker enhver lempelse af tidligere præventive foranstaltninger. For det første opstiller artikel 24a i forordning nr. 999/2001 ikke som kriterium den omstændighed, at sammenligningen skal foretages i forhold til det beskyttelsesniveau, der følger af de tidligere gældende præventive foranstaltninger på området, men henviser generelt til beskyttelsesniveauet for sundheden i Unionen. For det andet fremgår det både af artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed og af Domstolens praksis, at der skal foretages en revurdering af midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som vedtages i forbindelse med videnskabelig usikkerhed, inden for en rimelig tid med henblik på at sikre, at de ikke er mere vidtgående end nødvendigt og ikke hindrer handelen mere end nødvendigt for at sikre det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, som Unionen ønsker.
Beskyttelsesniveauet for menneskers sundhed hænger derfor nøje sammen med det risikoniveau, der anses for acceptabelt i samfundet, hvilket for sin del afhænger af den videnskabelige viden, der er til rådighed på et givent tidspunkt. Det kan imidlertid, henset til udviklingen i de videnskabelige oplysninger, ikke udelukkes, at det samme beskyttelsesniveau kan opnås ved mindre restriktive foranstaltninger.
(jf. præmis 131-136)
Hvad angår vurderingen af risikoen for menneskers sundhed må domstolsprøvelsen af Kommissionens kompetenceudøvelse, eftersom fastlæggelsen af det risikoniveau, der anses for acceptabelt for samfundet, henhører under et område, hvor Kommissionen skal foretage komplicerede vurderinger og råder over et vidt skøn, begrænses til en undersøgelse af, om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn, eller om lovgiver klart har overskredet grænserne for sit skøn.
(jf. præmis 142 og 143)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 149)