Sag C-550/11

PIGI – Pavleta Dimova ET

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« – Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad – Varna)

»Skatter og afgifter — moms — direktiv 2006/112/EF — ret til fradrag — regulering — tyveri af varer«

Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. oktober 2012

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – regulering af det oprindeligt foretagne fradrag – formål

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 185, stk. 1)

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – regulering af det oprindeligt foretagne fradrag – muligt for medlemsstaterne at kræve regulering i tilfælde af tyveri – begrebet tyveri

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 185, stk. 2)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 21 og 25)

2.  Artikel 185, stk. 2, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale afgiftsbestemmelser, som i et tilfælde, hvor det konstateres, at merværdiafgiftspligtige goder mangler, kræver regulering af fradraget for den indgående merværdiafgift ved købet af disse goder i en situation, hvor den afgiftspligtige person har været udsat for tyveri af nævnte goder, og hvor gerningsmanden ikke er blevet fundet. Medlemsstaterne kan nemlig fastsætte regulering af fradraget for den indgående merværdiafgift i alle tilfælde af tyveri af goder, der giver ret til fradrag af afgiften, og dette uafhængigt af om omstændighederne ved tyveriet er blevet fuldt belyst eller ej.

   I denne forbindelse har medlemsstaterne, når de anvender muligheden i direktivets artikel 185, stk. 2, andet afsnit, mulighed for i deres nationale skattelovgivning at anvende en ordlyd, som ikke er magen til den, der anvendes i direktivets bemyndigelsesbestemmelse, såfremt denne ordlyd afspejler det formål, der forfølges med direktivet. Da begrebet »tyveri« i princippet henhører under det strafferetlige område, er medlemsstaterne bemyndiget til at anvende den ordlyd, som de finder bedst egnet inden for rammerne af den skatteretlige lovgivning, der har til formål at gennemføre en EU-retlig bestemmelse på området for regulering af merværdiafgift. For så vidt som tyveriet indebærer, at de omhandlede goder »mangler«, således at det ikke er muligt at anvende dem med henblik på afgiftspligtige udgående transaktioner, skal den nationale skattelovgivning, som anvender ordlyden »konstateres at mangle« som begrundelse for regulering af fradraget for den indgående merværdiafgift, og den kompetente myndigheds anvendelse heraf dermed anses for at udgøre en passende gennemførelse af direktivets artikel 185, stk. 2, andet afsnit.

   (jf. præmis 29, 32, 34, 35 og 37 samt domskonkl.)

Sag C-550/11

PIGI – Pavleta Dimova ET

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« – Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad – Varna)

»Skatter og afgifter — moms — direktiv 2006/112/EF — ret til fradrag — regulering — tyveri af varer«

Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. oktober 2012

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — regulering af det oprindeligt foretagne fradrag — formål

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 185, stk. 1)

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — regulering af det oprindeligt foretagne fradrag — muligt for medlemsstaterne at kræve regulering i tilfælde af tyveri — begrebet tyveri

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 185, stk. 2)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 21 og 25)

2.  Artikel 185, stk. 2, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale afgiftsbestemmelser, som i et tilfælde, hvor det konstateres, at merværdiafgiftspligtige goder mangler, kræver regulering af fradraget for den indgående merværdiafgift ved købet af disse goder i en situation, hvor den afgiftspligtige person har været udsat for tyveri af nævnte goder, og hvor gerningsmanden ikke er blevet fundet. Medlemsstaterne kan nemlig fastsætte regulering af fradraget for den indgående merværdiafgift i alle tilfælde af tyveri af goder, der giver ret til fradrag af afgiften, og dette uafhængigt af om omstændighederne ved tyveriet er blevet fuldt belyst eller ej.

   I denne forbindelse har medlemsstaterne, når de anvender muligheden i direktivets artikel 185, stk. 2, andet afsnit, mulighed for i deres nationale skattelovgivning at anvende en ordlyd, som ikke er magen til den, der anvendes i direktivets bemyndigelsesbestemmelse, såfremt denne ordlyd afspejler det formål, der forfølges med direktivet. Da begrebet »tyveri« i princippet henhører under det strafferetlige område, er medlemsstaterne bemyndiget til at anvende den ordlyd, som de finder bedst egnet inden for rammerne af den skatteretlige lovgivning, der har til formål at gennemføre en EU-retlig bestemmelse på området for regulering af merværdiafgift. For så vidt som tyveriet indebærer, at de omhandlede goder »mangler«, således at det ikke er muligt at anvende dem med henblik på afgiftspligtige udgående transaktioner, skal den nationale skattelovgivning, som anvender ordlyden »konstateres at mangle« som begrundelse for regulering af fradraget for den indgående merværdiafgift, og den kompetente myndigheds anvendelse heraf dermed anses for at udgøre en passende gennemførelse af direktivets artikel 185, stk. 2, andet afsnit.

   (jf. præmis 29, 32, 34, 35 og 37 samt domskonkl.)