Sag C-439/11 P
Ziegler SA
mod
Europa-Kommissionen
»Appel — konkurrence — karteller — artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 — markedet for internationale flyttetjenester i Belgien — retningslinjerne vedrørende påvirkning af handelen mellem medlemsstaterne — retlig værdi — forpligtelse til at afgrænse det relevante marked — rækkevidde — ret til en retfærdig rettergang — princippet om god forvaltningsskik — Kommissionens objektive upartiskhed — retningslinjerne for beregning af bøder (2006) — procentsats af afsætningens værdi — begrundelsespligt — nedsættelse af bøden på grund af manglende betalingsevne eller sagens særlige art — ligebehandling«
Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. juli 2013
Appel – retlig interesse – betingelse – appel, der kan medføre en fordel for den part, som har iværksat sagen – spørgsmålet, om en påstand om ændring af begrundelsen, der udgør et forsvar mod et anbringende fremsat af modparten, kan antages til realitetsbehandling
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 56, stk. 2)
Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – uddybning af et tidligere fremsat anbringende – formaliteten
(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)
Annullationssøgsmål – formaliteten – fysiske eller juridiske personer – virksomhed, der er adressat for en klagepunktsmeddelelse, og som ikke har anfægtet de faktiske eller retlige forhold under den administrative procedure – begrænsning af adgangen til at anlægge sag – tilsidesættelse af de grundlæggende principper om legalitet og retten til forsvar
(Art. 81 EF og 82 EF; art. 263, stk. 4, TEUF; Den Europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og art. 52, stk. 1)
Institutionernes retsakter – retningslinjerne vedrørende begrebet påvirkning af handelen – retsakt, der skal fremkalde retsvirkninger udadtil – rækkevidde
(Kommissionens meddelelse 2004/C 101/07)
Karteller – afgrænsning af markedet – formål – fastlæggelse af påvirkningen af samhandelen mellem medlemsstater – pligt til at afgrænse det pågældende marked – rækkevidde
(Art. 81 EF; Kommissionens meddelelse 2004/C 101/07, punkt 55)
Karteller – afgrænsning af markedet – formål – fastlæggelse af påvirkningen af samhandelen mellem medlemsstater – mærkbar virkning
(Art. 81 EF; Kommissionens meddelelse 2004/C 101/07)
Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviserne – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)
Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse – lovlig – betingelser
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 36 og artikel 53, stk. 1)
Karteller – aftaler mellem virksomheder – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – bedømmelseskriterier
(Art. 81, stk. 1, EF)
Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde
(Art. 253 EF)
Appel – anbringender – anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen – afvisning
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – grænser – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – pligt for Kommissionen til at holde sig til sin tidligere beslutningspraksis – foreligger ikke
(Art. 81 EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)
Konkurrence – administrativ procedure – princippet om god forvaltningsskik – krav om upartiskhed – begreb – tilsidesættelse – foreligger ikke
(Art. 81 EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41 og 47)
EU-ret – principper – ligebehandling – begreb
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens mulighed for at fravige den generelle metode til fastsættelse af bøder – nedsættelse på grund af manglende betalingsevne eller sagens særlige art – betingelser
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 35 og 37)
Det er en forudsætning for, at en påstand om ændring af begrundelsen kan antages til realitetsbehandling, at der foreligger en retlig interesse, forstået på den måde, at påstanden med sit resultat kan tilføre den part, som har nedlagt den, en fordel. Dette kan være tilfældet, når en påstand om ændring af begrundelsen udgør et forsvar mod et anbringende fremsat af sagsøgeren.
(jf. præmis 42)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 45 og 46)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 57)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 59-62)
Selv om afgrænsningen af det relevante marked med henblik på at afgøre, om der er tale om en mærkbar påvirkning af handelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i artikel 81 EF på konkurrenceområdet under visse omstændigheder er overflødig, nemlig når det selv i mangel af en sådan afgrænsning er muligt at fastslå, at det omhandlede kartel kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne og har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet, kan efterprøvelsen af, om en markedsandelsgrænse er blevet overskredet, pr. definition ikke ske i mangel af nogen form for afgrænsning af markedet. Punkt 55 i retningslinjerne vedrørende påvirkning af handelen i traktatens artikel 81 og 82 bestemmer herved, at det ved anvendelsen af markedsandelstærsklen er nødvendigt først at afgrænse det relevante marked, og henviser til meddelelsen om afgræsning af markedet som omhandlet i fodnoten i samme punkt 55. Kommissionen har således inden for rammerne af retningslinjerne pligt til at afgrænse det relevante marked.
(jf. præmis 63 og 64)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 71-73)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 74, 75, 86, 88 og 161)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 81, 82 og 149)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 92-95)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 113-116)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 127)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 132-134)
Selv om Kommissionen ikke kan kvalificeres som en »ret« som omhandlet i artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, skal den ikke desto mindre overholde Unionens grundlæggende rettigheder under den administrative procedure, heriblandt retten til god forvaltning, som er knæsat i artikel 41 i Den Europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder, der finder anvendelse i administrative kartelretlige procedurer for Kommissionen.
Det følger af chartrets artikel 41, at enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt af Unionens institutioner. Dette krav om upartiskhed dækker dels den subjektive upartiskhed, hvilket vil sige, at ingen af den omhandlede institutions medlemmer med ansvar for sagen må give udtryk for partiskhed eller en personlig forudfattet mening, dels den objektive upartiskhed, hvilket vil sige, at institutionen skal sikre en tilstrækkelig garanti for, at enhver rimelig tvivl herom kan udelukkes.
Den omstændighed alene, at Kommissionen undersøger et kartel, der har været til skade for Unionens finansielle interesser, og sanktionerer dette, kan for det første ikke bevirke en mangel på objektiv upartiskhed fra Kommissionens side. For det andet kan den omstændighed, at de tjenestegrene ved Kommissionen, som varetager retsforfølgningen af overtrædelser af EU-konkurrenceretten og de tjenestegrene, der står for betalingen af de af kartellet omfattede tjenester, tilhører samme organisationsstruktur, heller ikke i sig selv rejse tvivl om denne institutions objektive upartiskhed, idet de nævnte tjenestegrene nødvendigvis er en del af den struktur, som de henhører under. For det tredje kan Kommissionens afgørelser underkastes en prøvelse ved EU’s retsinstanser, og EU-retten har fastsat et system med retslig prøvelse af Kommissionens afgørelser vedrørende procedurerne i henhold til artikel 81 EF, som tilbyder alle de garantier, der kræves efter chartrets artikel 47. Kommissionen kan derfor under alle omstændigheder ikke anses for samtidigt at være offer for en overtrædelse og dommer over sanktionen herfor.
(jf. præmis 154, 155 og 157-159)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 166 og 167)
Det fremgår af punkt 35 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, at på konkurrenceområdet kan Kommissionen under særlige omstændigheder, efter anmodning, tage hensyn til en virksomheds manglende betalingsevne i en given social og økonomisk kontekst. Retningslinjernes punkt 37 bestemmer imidlertid, at selv om der i nævnte retningslinjer redegøres for den generelle metode til fastsættelse af bøder, kan det være berettiget, at Kommissionen fraviger denne metode eller de grænser, der er fastsat i punkt 21, hvis der gør sig særlige forhold gældende i en given sag, eller det er nødvendigt at sikre et afskrækkende niveau i et bestemt tilfælde. Heraf følger, at i modsætning til de nævnte retningslinjers punkt 35 er anvendelsen af nævnte punkt 37 uafhængig af den pågældende virksomheds betalingsevne.
Ordlyden af nævnte punkt 37 udelukker imidlertid ikke, at en virksomheds manglende betalingsevne kan være relevant for at afgøre, om dette punkt kan anvendes. Det er imidlertid nødvendigt for at sikre den effektive virkning af såvel punkt 35 som punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder, at betingelserne for deres respektive anvendelse er forskellige. En manglende betalingsevne eller en nedsat betalingsevne som omhandlet i nævnte punkt 35 kan derfor under alle omstændigheder ikke i sig selv anses for tilstrækkelig til at medføre en eventuel anvendelse af disse retningslinjers punkt 37.
(jf. præmis 171 og 173)
Sag C-439/11 P
Ziegler SA
mod
Europa-Kommissionen
»Appel — konkurrence — karteller — artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 — markedet for internationale flyttetjenester i Belgien — retningslinjerne vedrørende påvirkning af handelen mellem medlemsstaterne — retlig værdi — forpligtelse til at afgrænse det relevante marked — rækkevidde — ret til en retfærdig rettergang — princippet om god forvaltningsskik — Kommissionens objektive upartiskhed — retningslinjerne for beregning af bøder (2006) — procentsats af afsætningens værdi — begrundelsespligt — nedsættelse af bøden på grund af manglende betalingsevne eller sagens særlige art — ligebehandling«
Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. juli 2013
Appel — retlig interesse — betingelse — appel, der kan medføre en fordel for den part, som har iværksat sagen — spørgsmålet, om en påstand om ændring af begrundelsen, der udgør et forsvar mod et anbringende fremsat af modparten, kan antages til realitetsbehandling
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 56, stk. 2)
Retslig procedure — fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling — uddybning af et tidligere fremsat anbringende — formaliteten
(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)
Annullationssøgsmål — formaliteten — fysiske eller juridiske personer — virksomhed, der er adressat for en klagepunktsmeddelelse, og som ikke har anfægtet de faktiske eller retlige forhold under den administrative procedure — begrænsning af adgangen til at anlægge sag — tilsidesættelse af de grundlæggende principper om legalitet og retten til forsvar
(Art. 81 EF og 82 EF; art. 263, stk. 4, TEUF; Den Europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og art. 52, stk. 1)
Institutionernes retsakter — retningslinjerne vedrørende begrebet påvirkning af handelen — retsakt, der skal fremkalde retsvirkninger udadtil — rækkevidde
(Kommissionens meddelelse 2004/C 101/07)
Karteller — afgrænsning af markedet — formål — fastlæggelse af påvirkningen af samhandelen mellem medlemsstater — pligt til at afgrænse det pågældende marked — rækkevidde
(Art. 81 EF; Kommissionens meddelelse 2004/C 101/07, punkt 55)
Karteller — afgrænsning af markedet — formål — fastlæggelse af påvirkningen af samhandelen mellem medlemsstater — mærkbar virkning
(Art. 81 EF; Kommissionens meddelelse 2004/C 101/07)
Appel — anbringender — urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder — afvisning — Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviserne — udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)
Appel — anbringender — utilstrækkelig begrundelse — Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse — lovlig — betingelser
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 36 og artikel 53, stk. 1)
Karteller — aftaler mellem virksomheder — påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne — bedømmelseskriterier
(Art. 81, stk. 1, EF)
Institutionernes retsakter — begrundelse — forpligtelse — rækkevidde
(Art. 253 EF)
Appel — anbringender — anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen — afvisning
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58)
Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — Kommissionens skøn — grænser — overholdelse af ligebehandlingsprincippet — pligt for Kommissionen til at holde sig til sin tidligere beslutningspraksis — foreligger ikke
(Art. 81 EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)
Konkurrence — administrativ procedure — princippet om god forvaltningsskik — krav om upartiskhed — begreb — tilsidesættelse — foreligger ikke
(Art. 81 EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41 og 47)
EU-ret — principper — ligebehandling — begreb
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21)
Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — Kommissionens mulighed for at fravige den generelle metode til fastsættelse af bøder — nedsættelse på grund af manglende betalingsevne eller sagens særlige art — betingelser
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 35 og 37)
Det er en forudsætning for, at en påstand om ændring af begrundelsen kan antages til realitetsbehandling, at der foreligger en retlig interesse, forstået på den måde, at påstanden med sit resultat kan tilføre den part, som har nedlagt den, en fordel. Dette kan være tilfældet, når en påstand om ændring af begrundelsen udgør et forsvar mod et anbringende fremsat af sagsøgeren.
(jf. præmis 42)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 45 og 46)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 57)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 59-62)
Selv om afgrænsningen af det relevante marked med henblik på at afgøre, om der er tale om en mærkbar påvirkning af handelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i artikel 81 EF på konkurrenceområdet under visse omstændigheder er overflødig, nemlig når det selv i mangel af en sådan afgrænsning er muligt at fastslå, at det omhandlede kartel kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne og har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet, kan efterprøvelsen af, om en markedsandelsgrænse er blevet overskredet, pr. definition ikke ske i mangel af nogen form for afgrænsning af markedet. Punkt 55 i retningslinjerne vedrørende påvirkning af handelen i traktatens artikel 81 og 82 bestemmer herved, at det ved anvendelsen af markedsandelstærsklen er nødvendigt først at afgrænse det relevante marked, og henviser til meddelelsen om afgræsning af markedet som omhandlet i fodnoten i samme punkt 55. Kommissionen har således inden for rammerne af retningslinjerne pligt til at afgrænse det relevante marked.
(jf. præmis 63 og 64)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 71-73)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 74, 75, 86, 88 og 161)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 81, 82 og 149)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 92-95)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 113-116)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 127)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 132-134)
Selv om Kommissionen ikke kan kvalificeres som en »ret« som omhandlet i artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, skal den ikke desto mindre overholde Unionens grundlæggende rettigheder under den administrative procedure, heriblandt retten til god forvaltning, som er knæsat i artikel 41 i Den Europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder, der finder anvendelse i administrative kartelretlige procedurer for Kommissionen.
Det følger af chartrets artikel 41, at enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt af Unionens institutioner. Dette krav om upartiskhed dækker dels den subjektive upartiskhed, hvilket vil sige, at ingen af den omhandlede institutions medlemmer med ansvar for sagen må give udtryk for partiskhed eller en personlig forudfattet mening, dels den objektive upartiskhed, hvilket vil sige, at institutionen skal sikre en tilstrækkelig garanti for, at enhver rimelig tvivl herom kan udelukkes.
Den omstændighed alene, at Kommissionen undersøger et kartel, der har været til skade for Unionens finansielle interesser, og sanktionerer dette, kan for det første ikke bevirke en mangel på objektiv upartiskhed fra Kommissionens side. For det andet kan den omstændighed, at de tjenestegrene ved Kommissionen, som varetager retsforfølgningen af overtrædelser af EU-konkurrenceretten og de tjenestegrene, der står for betalingen af de af kartellet omfattede tjenester, tilhører samme organisationsstruktur, heller ikke i sig selv rejse tvivl om denne institutions objektive upartiskhed, idet de nævnte tjenestegrene nødvendigvis er en del af den struktur, som de henhører under. For det tredje kan Kommissionens afgørelser underkastes en prøvelse ved EU’s retsinstanser, og EU-retten har fastsat et system med retslig prøvelse af Kommissionens afgørelser vedrørende procedurerne i henhold til artikel 81 EF, som tilbyder alle de garantier, der kræves efter chartrets artikel 47. Kommissionen kan derfor under alle omstændigheder ikke anses for samtidigt at være offer for en overtrædelse og dommer over sanktionen herfor.
(jf. præmis 154, 155 og 157-159)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 166 og 167)
Det fremgår af punkt 35 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, at på konkurrenceområdet kan Kommissionen under særlige omstændigheder, efter anmodning, tage hensyn til en virksomheds manglende betalingsevne i en given social og økonomisk kontekst. Retningslinjernes punkt 37 bestemmer imidlertid, at selv om der i nævnte retningslinjer redegøres for den generelle metode til fastsættelse af bøder, kan det være berettiget, at Kommissionen fraviger denne metode eller de grænser, der er fastsat i punkt 21, hvis der gør sig særlige forhold gældende i en given sag, eller det er nødvendigt at sikre et afskrækkende niveau i et bestemt tilfælde. Heraf følger, at i modsætning til de nævnte retningslinjers punkt 35 er anvendelsen af nævnte punkt 37 uafhængig af den pågældende virksomheds betalingsevne.
Ordlyden af nævnte punkt 37 udelukker imidlertid ikke, at en virksomheds manglende betalingsevne kan være relevant for at afgøre, om dette punkt kan anvendes. Det er imidlertid nødvendigt for at sikre den effektive virkning af såvel punkt 35 som punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder, at betingelserne for deres respektive anvendelse er forskellige. En manglende betalingsevne eller en nedsat betalingsevne som omhandlet i nævnte punkt 35 kan derfor under alle omstændigheder ikke i sig selv anses for tilstrækkelig til at medføre en eventuel anvendelse af disse retningslinjers punkt 37.
(jf. præmis 171 og 173)