Sag C-417/11 P
Rådet for Den Europæiske Union
mod
Nadiany Bamba
»Appel — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Elfenbenskysten — indefrysning af midler — artikel 296 TEUF — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsprøvelse — ret til respekt for ejendomsretten«
Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. november 2012
Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – antagelse til realitetsbehandling
(Statutten for Domstolen, art. 58)
Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger om indefrysning af midler
(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 560/2005, som ændret ved forordning nr. 25/2011, bilag I A, punkt 6; Rådets afgørelse 2010/656, som ændret ved afgørelse 2011/18, bilag II A, punkt 6)
Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed
(Art. 256 TEUF og 296 TEUF)
Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – forordning om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Elfenbenskysten og afgørelse om forlængelse af disse foranstaltninger – forpligtelse for udstederen af retsakten til at høre den berørte part forud for dennes oprindelige opførelse på den liste over personer, der er knyttet som bilag til retsakten – foreligger ikke
(Rådets forordning nr. 560/2005, som ændret ved forordning nr. 25/2011, bilag I A; Rådets afgørelse 2010/656, som ændret ved afgørelse 2011/18, bilag II)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 39-41)
Den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296 TEUF, skal klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at den berørte part kan få kendskab til grundlaget for de trufne foranstaltninger, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. Den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296 TEUF, skal imidlertid tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og den sammenhæng, hvori den er vedtaget, idet en retsakt, der er bebyrdende, er tilstrækkeligt begrundet, når den er truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og således gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne.
Hvad angår en oprindelig afgørelse om indefrysning af midler, er det for så vidt som den berørte person ikke har ret til at blive hørt forud for vedtagelsen af afgørelsen, endnu vigtigere, at begrundelsespligten overholdes, eftersom den udgør den eneste sikkerhed for, at den pågældende i det mindste efter vedtagelsen af denne afgørelse kan gøre brug af de retsmidler, som vedkommende har til rådighed med henblik på at anfægte lovligheden af foranstaltningen.
I tilfælde af, at opførelsen af den berørte parts navn blandt de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger om indefrysning af midler, er foretaget på grund af dennes påståede ansvar i egenskab af dennes stilling som direktør for en avis for handlinger med hensyn til tilskyndelse til had og vold og misinformationskampagner, er begrundelsespligten i denne forbindelse opfyldt, hvis udstederen af retsakten giver oplysninger i begrundelsen for afgørelsen om indefrysning af midler, hvoraf det fremgår, hvorfra denne har udledt den specifikke og konkrete grund, som har ført til vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for den berørte part. Dette er tilfældet, såfremt retsakten angiver de specifikke og konkrete oplysninger for så vidt angår den erhvervsmæssige stilling, der er udøvet, forlagsgruppen, avisen og de omhandlede former for handlinger og pressekampagner. Med disse oplysninger har den berørte part mulighed for at anfægte retsaktens velbegrundethed. I lyset af disse har det stået den pågældende frit for i givet fald at bestride rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er i nævnt i retsakten, eller at anfægte relevansen af alle eller en del af disse omstændigheder eller deres kvalifikation.
(jf. præmis 50, 51, 53, 54, 56, 57 og 59)
Under en appelsag er spørgsmålet om begrundelsen, der vedrører en væsentlig formforskrift, forskelligt fra spørgsmålet om beviset for den påståede adfærd, som vedrører den pågældende retsakts materielle lovlighed og indebærer en undersøgelse af de faktiske forhold, der er nævnt i denne retsakt, samt kvalificeringen heraf som oplysninger, der begrunder anvendelsen af restriktive foranstaltninger over for den pågældende person.
(jf. præmis 60)
Med henblik på at opnå det formål, som forfølges med retsakterne om opførelsen af navnet på en person, en enhed eller et organ på de lister, der udgør henholdsvis bilag II til afgørelse 2010/656 om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d’Ivoire og bilag I A til forordning nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire, skal de omhandlede restriktive foranstaltninger i sagens natur drage fordel af en overraskelseseffekt. Udstederen af retsakten var derfor ikke forpligtet til at foranstalte en høring af den berørte person forud for den oprindelige opførelse af hendes navn på de pågældende lister.
(jf. præmis 74)
Sag C-417/11 P
Rådet for Den Europæiske Union
mod
Nadiany Bamba
»Appel — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Elfenbenskysten — indefrysning af midler — artikel 296 TEUF — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsprøvelse — ret til respekt for ejendomsretten«
Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. november 2012
Appel — anbringender — utilstrækkelig begrundelse — antagelse til realitetsbehandling
(Statutten for Domstolen, art. 58)
Institutionernes retsakter — begrundelse — forpligtelse — rækkevidde — restriktive foranstaltninger om indefrysning af midler
(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 560/2005, som ændret ved forordning nr. 25/2011, bilag I A, punkt 6; Rådets afgørelse 2010/656, som ændret ved afgørelse 2011/18, bilag II A, punkt 6)
Appel — anbringender — utilstrækkelig begrundelse — anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed
(Art. 256 TEUF og 296 TEUF)
Den Europæiske Union — domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter — forordning om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Elfenbenskysten og afgørelse om forlængelse af disse foranstaltninger — forpligtelse for udstederen af retsakten til at høre den berørte part forud for dennes oprindelige opførelse på den liste over personer, der er knyttet som bilag til retsakten — foreligger ikke
(Rådets forordning nr. 560/2005, som ændret ved forordning nr. 25/2011, bilag I A; Rådets afgørelse 2010/656, som ændret ved afgørelse 2011/18, bilag II)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 39-41)
Den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296 TEUF, skal klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at den berørte part kan få kendskab til grundlaget for de trufne foranstaltninger, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. Den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296 TEUF, skal imidlertid tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og den sammenhæng, hvori den er vedtaget, idet en retsakt, der er bebyrdende, er tilstrækkeligt begrundet, når den er truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og således gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne.
Hvad angår en oprindelig afgørelse om indefrysning af midler, er det for så vidt som den berørte person ikke har ret til at blive hørt forud for vedtagelsen af afgørelsen, endnu vigtigere, at begrundelsespligten overholdes, eftersom den udgør den eneste sikkerhed for, at den pågældende i det mindste efter vedtagelsen af denne afgørelse kan gøre brug af de retsmidler, som vedkommende har til rådighed med henblik på at anfægte lovligheden af foranstaltningen.
I tilfælde af, at opførelsen af den berørte parts navn blandt de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger om indefrysning af midler, er foretaget på grund af dennes påståede ansvar i egenskab af dennes stilling som direktør for en avis for handlinger med hensyn til tilskyndelse til had og vold og misinformationskampagner, er begrundelsespligten i denne forbindelse opfyldt, hvis udstederen af retsakten giver oplysninger i begrundelsen for afgørelsen om indefrysning af midler, hvoraf det fremgår, hvorfra denne har udledt den specifikke og konkrete grund, som har ført til vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for den berørte part. Dette er tilfældet, såfremt retsakten angiver de specifikke og konkrete oplysninger for så vidt angår den erhvervsmæssige stilling, der er udøvet, forlagsgruppen, avisen og de omhandlede former for handlinger og pressekampagner. Med disse oplysninger har den berørte part mulighed for at anfægte retsaktens velbegrundethed. I lyset af disse har det stået den pågældende frit for i givet fald at bestride rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er i nævnt i retsakten, eller at anfægte relevansen af alle eller en del af disse omstændigheder eller deres kvalifikation.
(jf. præmis 50, 51, 53, 54, 56, 57 og 59)
Under en appelsag er spørgsmålet om begrundelsen, der vedrører en væsentlig formforskrift, forskelligt fra spørgsmålet om beviset for den påståede adfærd, som vedrører den pågældende retsakts materielle lovlighed og indebærer en undersøgelse af de faktiske forhold, der er nævnt i denne retsakt, samt kvalificeringen heraf som oplysninger, der begrunder anvendelsen af restriktive foranstaltninger over for den pågældende person.
(jf. præmis 60)
Med henblik på at opnå det formål, som forfølges med retsakterne om opførelsen af navnet på en person, en enhed eller et organ på de lister, der udgør henholdsvis bilag II til afgørelse 2010/656 om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d’Ivoire og bilag I A til forordning nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire, skal de omhandlede restriktive foranstaltninger i sagens natur drage fordel af en overraskelseseffekt. Udstederen af retsakten var derfor ikke forpligtet til at foranstalte en høring af den berørte person forud for den oprindelige opførelse af hendes navn på de pågældende lister.
(jf. præmis 74)