Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 4. oktober 2012 – Kommissionen mod Belgien

(Sag C-391/11)

»Traktatbrud – direktiv 2000/53/EF – artikel 2, nr. 3) – miljøbeskyttelse – udrangerede køretøjer – begrebet producent«

1.                     Traktatbrudssøgsmål – stævning – angivelse af klagepunkter og anbringender – formkrav – identificering af de omhandlede nationale bestemmelser i den begrundede udtalelse, men ikke i stævningen – formaliteten [art. 258 TEUF; statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 38, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 23, 24, 26 og 27)

2.                     Institutionernes retsakter – direktiver – medlemsstaternes gennemførelse – anvendelse af foranstaltningen henhørende under regionale eller lokale myndigheder – lovlig – grænser – vedtagelse af en regional definition af et begreb, der er omhandlet i et direktiv – ingen hindring for gennemførelsen af direktivets mål – lovlig [art. 288, stk. 3, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53, art. 2, nr. 3)] (jf. præmis 31, 32, 34 og 41)

Angående

Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 2, nr. 1) og 3), og artikel 5, stk. 1, 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269, s. 34) – begreberne »køretøj« og »producent« – vederlagsfri aflevering af udrangerede køretøjer, som er underlagt betingelser, der ikke er fastsat ved direktivet.

Konklusion

1)

Kongeriget Belgien frifindes.

2)

Europa-Kommissionen og Kongeriget Belgien bærer hver deres egne omkostninger.