Sag C-270/11
Europa-Kommissionen
mod
Kongeriget Sverige
»Traktatbrud — direktiv 2006/24/EF — lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af elektroniske kommunikationstjenester — dom, hvorved Domstolen fastslår et traktatbrud — manglende opfyldelse — artikel 260 TEUF — økonomiske sanktioner — pålæggelse af et fast beløb«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 30. maj 2013
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud – frist for opfyldelse – tidspunkt for bedømmelsen af, om der foreligger et traktatbrud
(Art. 260, stk. 1, TEUF)
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud – tilsidesættelse af pligten til at opfylde dommen – økonomiske sanktioner – pålæggelse af et fast beløb – Kommissionens påstande og retningslinjer – indvirkning – Domstolens skønsbeføjelse – bedømmelseskriterier
(Art. 260, stk. 2, TEUF)
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud – tilsidesættelse af pligten til at opfylde dommen – økonomiske sanktioner – fast beløb – fastsættelse af beløbet – kriterier
(Art. 260, stk. 2, TEUF)
Medlemsstater – forpligtelser – undladelse – begrundet i interne forhold – ikke tilladt
(Art. 260 TEUF)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 16 og 56)
Inden for rammerne af den procedure, der er fastsat i artikel 260, stk. 2, TEUF, bør pålæggelsen af et fast beløb i det enkelte tilfælde ske på grundlag af samtlige relevante forhold, som vedrører såvel særegenhederne ved det fastslåede traktatbrud som den holdning, der blev indtaget af den pågældende medlemsstat. I den forbindelse tildeler denne bestemmelse Domstolen et vidt skøn ved afgørelsen af, om der bør pålægges en sådan sanktion. Kommissionens påstand binder således ikke Domstolen og udgør blot et nyttigt sammenligningsgrundlag. Ligeledes er retningslinjer som dem, der er indeholdt i Kommissionens meddelelser, ikke bindende for Domstolen, men bidrager til at sikre gennemsigtigheden, forudsigeligheden og retssikkerheden i Kommissionens handlinger.
I henhold til artikel 260 TEUF bemærkes, at selve princippet om pålæggelse af et fast beløb hovedsageligt hviler på en vurdering af de konsekvenser, som den pågældende medlemsstats manglende opfyldelse af sine forpligtelser har for private og offentlige interesser, navnlig når traktatbruddet har varet ved i en lang periode efter den dom, hvorved det oprindeligt blev fastslået.
(jf. præmis 40-42)
Inden for rammerne af den procedure, der er fastsat i artikel 260, stk. 2, TEUF, tilkommer det Domstolen at fastsætte det faste beløb således, at det faste beløb på den ene side er afpasset efter omstændighederne og på den anden side er forholdsmæssigt i forhold til det fastslåede traktatbrud såvel som til den pågældende medlemsstats betalingsevne. Til de i denne henseende relevante omstændigheder hører bl.a. tilsidesættelsens alvor og den periode, hvori det foreholdte traktatbrud bestod efter den dom, hvorved det blev fastslået.
(jf. præmis 45 og 46)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 54)
Sag C-270/11
Europa-Kommissionen
mod
Kongeriget Sverige
»Traktatbrud — direktiv 2006/24/EF — lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af elektroniske kommunikationstjenester — dom, hvorved Domstolen fastslår et traktatbrud — manglende opfyldelse — artikel 260 TEUF — økonomiske sanktioner — pålæggelse af et fast beløb«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 30. maj 2013
Traktatbrudssøgsmål — Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud — frist for opfyldelse — tidspunkt for bedømmelsen af, om der foreligger et traktatbrud
(Art. 260, stk. 1, TEUF)
Traktatbrudssøgsmål — Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud — tilsidesættelse af pligten til at opfylde dommen — økonomiske sanktioner — pålæggelse af et fast beløb — Kommissionens påstande og retningslinjer — indvirkning — Domstolens skønsbeføjelse — bedømmelseskriterier
(Art. 260, stk. 2, TEUF)
Traktatbrudssøgsmål — Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud — tilsidesættelse af pligten til at opfylde dommen — økonomiske sanktioner — fast beløb — fastsættelse af beløbet — kriterier
(Art. 260, stk. 2, TEUF)
Medlemsstater — forpligtelser — undladelse — begrundet i interne forhold — ikke tilladt
(Art. 260 TEUF)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 16 og 56)
Inden for rammerne af den procedure, der er fastsat i artikel 260, stk. 2, TEUF, bør pålæggelsen af et fast beløb i det enkelte tilfælde ske på grundlag af samtlige relevante forhold, som vedrører såvel særegenhederne ved det fastslåede traktatbrud som den holdning, der blev indtaget af den pågældende medlemsstat. I den forbindelse tildeler denne bestemmelse Domstolen et vidt skøn ved afgørelsen af, om der bør pålægges en sådan sanktion. Kommissionens påstand binder således ikke Domstolen og udgør blot et nyttigt sammenligningsgrundlag. Ligeledes er retningslinjer som dem, der er indeholdt i Kommissionens meddelelser, ikke bindende for Domstolen, men bidrager til at sikre gennemsigtigheden, forudsigeligheden og retssikkerheden i Kommissionens handlinger.
I henhold til artikel 260 TEUF bemærkes, at selve princippet om pålæggelse af et fast beløb hovedsageligt hviler på en vurdering af de konsekvenser, som den pågældende medlemsstats manglende opfyldelse af sine forpligtelser har for private og offentlige interesser, navnlig når traktatbruddet har varet ved i en lang periode efter den dom, hvorved det oprindeligt blev fastslået.
(jf. præmis 40-42)
Inden for rammerne af den procedure, der er fastsat i artikel 260, stk. 2, TEUF, tilkommer det Domstolen at fastsætte det faste beløb således, at det faste beløb på den ene side er afpasset efter omstændighederne og på den anden side er forholdsmæssigt i forhold til det fastslåede traktatbrud såvel som til den pågældende medlemsstats betalingsevne. Til de i denne henseende relevante omstændigheder hører bl.a. tilsidesættelsens alvor og den periode, hvori det foreholdte traktatbrud bestod efter den dom, hvorved det blev fastslået.
(jf. præmis 45 og 46)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 54)