—

Ministerul public Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie, Direcţia de Investigare a Infracţiunilor de Criminalitate Organizată şi Terorism, ved procuror O. Codruţ

—

R.D. Nilaş og S.-D. Dascăl ved avocaţi D. Ionescu og F. Plopeanu

—

G.A. Gânscă ved avocat C. Dutescu

—

den rumænske regering ved R. Radu, A. Wellman og R.-M. Giurescu, som befuldmægtigede

—

den tjekkiske regering ved M. Smolek og D. Hadroušek, som befuldmægtigede

—

den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili

—

den nederlandske regering ved C. Wissels og M. de Ree, som befuldmægtigede

—

Europa-Kommissionen ved T. van Rijn, I. Rogalski og R. Vasileva, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 4, stk. 1, nr. 14), og artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og direktiv 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 (EUT L 247, s. 1, herefter »direktiv 2004/39«).

2

Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en straffesag mod Rareş Doralin Nilaş, Gicu Agenor Gânscă, Sergiu-Dan Dascăl, Ionuţ Horea Baboş og Ana-Maria Oprean (herefter samlet »de tiltalte i hovedsagen«), som er tiltalt for en overtrædelse i form af kursmanipulation med hensyn til aktierne i et aktieselskab på markedet for finansielle instrumenter, Rasdaq (herefter »Rasdaq-markedet«).

3

»2., 5., 44. og 56. betragtning til direktiv 2004/39 anfører:

[...]

[...]

[...]

4

I forbindelse med direktiv 2004/39 definerer direktivets artikel 4, stk. 1, nr. 14) og 15), »reguleret marked« og »MHF« på følgende måde:

5

Direktivets afsnit III med overskriften »Regulerede markeder« indeholder direktivets artikel 36-47. Under overskriften »Tilladelse og lovvalg« bestemmer den nævnte artikel 36, stk. 1, 2 og 5, følgende:

»1.   Medlemsstaterne meddeler alene de systemer på deres område, som opfylder bestemmelserne i dette afsnit, tilladelse til at udøve virksomhed som et reguleret marked.

Den kompetente myndighed meddeler alene en sådan tilladelse, såfremt myndigheden er overbevist om, at både markedsoperatøren og det regulerede markeds systemer mindst opfylder kravene i dette afsnit.

[...]

2.   Medlemsstaterne kræver, at operatøren af det regulerede marked udfører de opgaver, der er forbundet med dets organisering og drift, under den kompetente myndigheds tilsyn og ansvar. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder løbende kontrollerer regulerede markeders overholdelse af bestemmelserne i dette afsnit. De sikrer også, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med, at de regulerede markeder til enhver tid opfylder de krav, der stilles for at opnå den i dette afsnit omhandlede første tilladelse.

[...]

5.   Den kompetente myndighed kan trække et reguleret markeds tilladelse tilbage […]«

6

Direktivets artikel 47 med overskriften »Liste over regulerede markeder« har følgende ordlyd:

»Hver medlemsstat opstiller en liste over de regulerede markeder, som den er hjemland for, og meddeler de øvrige medlemsstater og Kommissionen denne liste. Der skal på samme måde gives underretning om enhver ændring i denne liste. Kommissionen offentliggør en liste over alle regulerede markeder i Den Europæiske Unions Tidende og ajourfører listen mindst en gang om året. Kommissionen offentliggør og ajourfører også listen på sin hjemmeside, hver gang medlemsstaterne meddeler ændringer i deres lister.«

7

I henhold til artikel 69 i direktiv 2004/39 skal henvisninger til begreber, der er defineret i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EUT L 141, s. 27), ophævet med virkning fra den 1. november 2007, fortolkes som henvisninger til det tilsvarende begreb, der er defineret i direktiv 2004/39.

8

Sidstnævnte direktivs artikel 71, stk. 5, med overskriften »Overgangsbestemmelser«, bestemmer, at ethvert eksisterende system, som falder ind under definitionen af en MHF, der drives af en markedsoperatør af et reguleret marked, under visse betingelser godkendes som en MHF efter anmodning fra denne operatør.

9

Artikel 1 i direktiv 93/22 indeholdt de definitioner, som vedrørte direktivet. Artikel 1, nr. 13), bestemte følgende:

»»reguleret marked«: marked for de i afsnit B i bilaget omhandlede finansielle instrumenter

[...]«

10

Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (EUT L 96, s. 16) fastsætter følgende:

»I dette direktiv forstås ved:

[...]

11

Direktivets artikel 9, stk. 1, har følgende ordlyd:

»Dette direktiv finder anvendelse på ethvert finansielt instrument, der er optaget til handel på et reguleret marked i mindst en medlemsstat, eller for hvilket der er indgivet en anmodning om optagelse til handel, uanset om transaktionen i praksis finder sted på dette marked eller ej.«

12

Ved lov nr. 297/2004 om kapitalmarkedet (lege privind piaţa de capital), af 28. juni 2004 (Monitorul Oficial al României, del I, nr. 571, af 29.6.2004, herefter »lov nr. 297/2004«) blev bl.a. direktiv 2003/6 og 2004/39 gennemført. Denne lovs artikel 125 fastsætter:

»Et reguleret marked defineres […] som et system til handel med finansielle instrumenter, og som:

13

Nævnte lovs artikel 248 forbyder enhver fysisk eller juridisk person at udføre kursmanipulation på markedet, som defineret i samme lovs artikel 244, stk. 5, litra a).

14

Samme lovs artikel 253 har følgende ordlyd:

»1.   Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på ethvert finansielt instrument, der er optaget til handel på et reguleret marked i Rumænien eller i en medlemsstat, eller for hvilket der er ansøgt om optagelse til handel på det nævnte marked, uanset om transaktionen i praksis finder sted på det nævnte regulerede marked eller ej.

[...]

3.   Forbuddene og bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på:

15

Artikel 279, stk. 1, i lov nr. 297/2004 bestemmer, at forsætlig overtrædelse af bl.a. lovens artikel 248 straffes med fængsel eller bødestraf.

16

Den 30. december 2010 indbragte Ministerul public, Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casație și Justiție, Direcţia de Investigare a Infracţiunilor de Criminalitate Organizată şi Terorism (den offentlige anklager ved kassationsdomstolen – efterforskningsafdelingen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme, herefter »anklagemyndigheden«) en straffesag for den forelæggende ret mod de tiltalte i hovedsagen. Anklagemyndigheden foreholdt dem, at de manipulerede kursen på Rasdaq-markedet i februar 2008 (for så vidt angår Sergiu-Dan Dascăl), og i perioden november 2007 – februar 2008 (for så vidt angår de øvrige tiltalte i hovedsagen), manipulerede de kursen på ACIS-aktier i det udstedende selskab SC AICI Bistriţa SA.

17

Repræsentanterne for de nævnte tiltalte har anmodet den forelæggende ret om som et indledende spørgsmål at afgøre, om Rasdaq-markedet udgør et reguleret marked i henhold til bestemmelserne i lov nr. 297/2004.

18

Retten har i denne forbindelse nærmere anført, at Rasdaq-markedet blev åbnet i 1996 under det oprindelige navn Bursa Electronică Rasdaq (elektronisk fondsbørs Rasdaq) som handelsplatform for handel med aktierne i de statslige selskaber, som blev omdannet til offentligt ejede selskaber i det massive privatiseringsprogram. Dette marked opnåede tilladelse ved CNVM’s beslutning nr. 1092 af 27. august 1996, og det blev således anset for et organiseret marked, der blev overvåget af denne kommission med egne funktionsregler.

19

Den 1. december 2005 blev Bursa Electronică Rasdaq SA fusioneret med Bursa de Valori Bucureşti SA, idet førstnævnte blev overtaget af sidstnævnte. Den juridiske person, der blev skabt ved fusionen, blev benævnt Bursa de Valori Bucureşti SA og drev to adskilte markeder, dvs. det regulerede marked Bursa de Valori Bucureşti og Rasdaq-markedet.

20

Det første marked blev derefter godkendt af CNVM. CNVM anførte over for den forelæggende ret, at den i lyset af sine vedtægtsmæssige kompetencer ligeledes overvåger og regulerer Rasdaq-markedets funktion, selv om sidstnævnte ikke er blevet optaget i nogen af de kategorier af handelsplatforme, der er omhandlet i de relevante EU-standarder.

21

Den forelæggende ret har anført, at Rasdaq-markedet ifølge anklagemyndigheden udgør et reguleret marked, fordi markedet blev optaget i Bursa de Valori Bucureşti ved en fusion. Herved blev de to ét enkelt marked, som fungerer i overensstemmelse med reglerne fra CNVM og Bursa de Valori Bucureşti.

22

Heroverfor har de tiltalte i hovedsagen gjort gældende, at Rasdaq-markedet ikke udgør et reguleret marked i medfør af direktiv 2004/39. Da begrebet »reguleret marked« er et selvstændigt EU-retligt begreb, kan ikke ethvert marked med tilladelse automatisk anses for et reguleret marked. Dette begreb skal heller ikke fortolkes i lyset af den betydning, som ordet »reguleret« normalt har.

23

Curtea de Apel Cluj har under disse omstændigheder udsat sagen og forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

24

Anklagemyndigheden, Rareş Doralin Nilaş, Sergiu-Dan Dascăl samt den rumænske regering har i forskellige henseender bestridt formaliteten vedrørende anmodningen om præjudiciel afgørelse eller visse af de forelagte spørgsmål.

25

Det andet og det tredje præjudicielle spørgsmål kan efter anklagemyndighedens opfattelse ikke antages til realitetsbehandling, idet de er forelagt af de tiltalte i hovedsagen, uden at den forelæggende ret har truffet en afgørelse og tiltrådt spørgsmålene. Desuden vedrører det første spørgsmål – for hvilket der mangler en fyldestgørende redegørelse for genstanden for hovedsagen, de nationale retsregler, der finder anvendelse, og parternes argumenter – en vurdering af, om national ret er forenelig med EU-retten.

26

Doralin Nilaş og Sergiu-Dan Dascăl mener, at det første spørgsmål vedrører et faktuelt problem, for så vidt som det ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt Rasdaq-markedet har status af et reguleret marked, er tilstrækkeligt at undersøge, om det af CNVM blev godkendt til at fungere som et reguleret marked som følge af den i national lovgivning fastsatte godkendelsesprocedure. Desuden har artikel 9-14 i direktiv 2004/39, som er anført i dette spørgsmål, ingen forbindelse med hovedsagen, og den forelæggende ret forklarer ikke, hvorfor det er nødvendigt med en fortolkning af direktivets bestemmelser med henblik på at afgøre sagen. Det tredje spørgsmål er ikke relevant med henblik på afgørelsen af tvisten i hovedsagen, henset til, at den underretning, der er fastsat i artikel 47 i direktiv 2004/39, i det tilfælde, hvor en medlemsstat har kvalificeret et marked som reguleret, ikke udgør en betingelse for denne kvalificering.

27

Endelig er den rumænske regering, der også gør gældende, at det første spørgsmål vedrører en vurdering af, om national ret er forenelig med EU-retten, som ligger uden for Domstolens kompetence, af den opfattelse, at afsnit II i direktiv 2004/39, der er nævnt i det andet spørgsmål, er uden relevans for afgørelsen af tvisten i hovedsagen.

28

Hvad for det første angår anklagemyndighedens formalitetsindsigelse vedrørende det andet og det tredje spørgsmål skal det bemærkes, at den forlæggende ret i forelæggelsesafgørelsen har anført, at disse spørgsmål havde til formål at afklare spørgsmålet om, hvorvidt Rasdaq-markedet er et reguleret marked som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39. Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at de nævnte spørgsmål er blevet forelagt af denne ret i overensstemmelse med artikel 267 TEUF.

29

Hvad for det andet angår argumentet om, at det første spørgsmål vedrører en vurdering af, om national ret er forenelig med EU-retten, er det tilstrækkeligt at fastslå, at det klart fremgår af ordlyden af selve spørgsmålet, at det vedrører fortolkningen af EU-retten, i det foreliggende tilfælde forskellige bestemmelser i direktiv 2004/39.

30

Hvad for det tredje angår de påståede mangler i forelæggelsesafgørelsen kan det af fremstillingen i denne afgørelse af de faktiske omstændigheder i hovedsagen, som sammenfattet i denne doms præmis 16-22, og de relevante bestemmelser i lov nr. 297/2004 udledes, som det i øvrigt bekræftes af medlemsstaternes og Kommissionens skriftlige indlæg, at den ønskede fortolkning af bestemmelserne i direktiv 2004/39 vedrørende begrebet »reguleret marked« kan fastslå, om de handlinger, der blev gjort gældende mod de tiltalte i hovedsagen, kan straffes i henhold til direktiv 2003/6 og bestemmelserne i denne lov, som har gennemført sidstnævnte direktiv.

31

Hvad for det fjerde angår bestemmelserne i direktiv 2004/39, som er anført i det første og det andet spørgsmål, der ifølge Rareş Doralin Nilaş, Sergiu-Dan Dascăl samt den rumænske regerings opfattelse ikke er relevante i det foreliggende tilfælde, skal det påpeges, at den omstændighed, at en national ret rent formelt har udformet et præjudicielt spørgsmål under henvisning til bestemte EU-retlige bestemmelser, ikke er til hinder for, at Domstolen oplyser denne ret om alle de fortolkningselementer, der kan være til nytte ved afgørelsen af den sag, som verserer for denne, uanset om den henviser til dem i sine spørgsmål. Det tilkommer herved Domstolen fra samtlige de oplysninger, der er fremlagt af den nationale ret, navnlig af forelæggelsesafgørelsens præmisser, at udlede de EU-retlige elementer, som det under hensyn til sagens genstand er nødvendigt at fortolke (jf. bl.a. dom af 27.10.2009, sag C-115/08, ČEZ, Sml. I, s. 10265, præmis 81, og af 10.12.2011, forenede sager C-307/09 - C-309/09, Vicoplus m.fl., Sml. I, s. 453, præmis 22).

32

Heraf følger, at for så vidt som fortolkningen af bestemmelserne i direktiv 2004/39 vedrørende begrebet »reguleret marked«, hvortil der henvises i selve de præjudicielle spørgsmål, som det er præciseret i denne doms præmis 30, kan hjælpe den forelæggende ret med at afgøre den tvist, der er indbragt for den, kan henvisningen til andre bestemmelser, som eventuelt er irrelevante, ikke påvirke disse spørgsmåls antagelse til realitetsbehandling.

33

Endelig – for det femte – har Rareş Doralin Nilaş og Sergiu-Dan Dascăls øvrige bemærkninger vedrørende det første og det tredje spørgsmål til formål at besvare disse spørgsmål. Bemærkningerne vedrører således analysen af de nævnte spørgsmåls realitet og ikke problemet, om de kan antages til realitetsbehandling.

34

Heraf følger, at de præjudicielle spørgsmål kan antages til realitetsbehandling.

35

Som det er anført i denne doms præmis 30, fremgår det af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at den forelæggende ret med spørgsmålene ønsker oplyst, om den kursmanipulation med hensyn til aktierne i et aktieselskab, som de tiltalte i hovedsagen er anklaget for, er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2003/6.

36

Det bemærkes, at dette direktiv i henhold til sin artikel 9, stk. 1, finder anvendelse på ethvert finansielt instrument, der er optaget til handel på et reguleret marked i mindst en medlemsstat, eller for hvilket der er indgivet en anmodning om optagelse til handel, uanset om transaktionen i praksis finder sted på dette marked eller ej.

37

I denne henseende angiver den forelæggende ret blot, at de transaktioner, som lægges de tiltalte i hovedsagen til last, fandt sted på Rasdaq-markedet. Den forelæggende ret præciserer ikke, om de omhandlede aktier også blev optaget til handel på et andet marked for finansielle instrumenter, som ville blive kvalificeret som et reguleret marked, eller om der var blevet indgivet en anmodning om en sådan optagelse på tidspunktet for de faktiske omstændigheder. Hvis dette havde været tilfældet, hvilket det påhviler den forelæggende ret at afgøre, er den nævnte manipulation under alle omstændigheder omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2003/6 i henhold til direktivets artikel 9, og det er ikke nødvendigt at afklare, om Rasdaq-markedet med henblik på tvisten i hovedsagen udgør et reguleret marked som omhandlet i direktiv 2004/39.

38

Det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at den forelæggende ret ønsker klarhed over begrebet »reguleret marked« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39. Dette direktivs afsnit II, som er nævnt i det andet præjudicielle spørgsmål, vedrører de krav, som investeringsselskaber skal opfylde for at opnå tilladelse og drive virksomhed, mens bestemmelserne om regulerede markeder er indeholdt i direktivets afsnit III. Samme direktivs artikel 9-14, som der henvises til i det første spørgsmål, udgør i øvrigt en del af det nævnte afsnit II. Det må i overensstemmelse med det af de interesserede parter, der har indgivet skriftlige indlæg, anførte, konstateres, at det sidstnævnte afsnit og de sidstnævnte artikler ikke er relevante for løsningen af tvisten i hovedsagen.

39

Desuden, hvis det første spørgsmål henviser til sammenlægningen af to rumænske markeder for finansielle instrumenter, fremgår det af begrundelsen for forelæggelsesafgørelsen, som det er anført i denne doms præmis 19, at det er operatørerne i henholdsvis Bursa de Valori Bucureşti og Rasdaq-markedet, og ikke selve disse markeder, som fusionerede i 2005.

40

Det må således konstateres, at med det første og det andet spørgsmål, som behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39 skal fortolkes således, at et marked for finansielle instrumenter, der ikke opfylder kravene i direktivets afsnit III, alligevel henhører under begrebet »reguleret marked« som defineret i nævnte bestemmelse, eftersom operatøren har fusioneret med operatøren for et sådant reguleret marked.

41

Ifølge artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39 skal et reguleret marked – ud over at skulle drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør – opnå tilladelse og fungere efter forskrifterne samt bestemmelserne i direktivets afsnit III.

42

Det følger af direktivets artikel 36, stk. 1, første og andet afsnit, der henhører under dets afsnit III, at et sådant marked skal meddeles en tilladelse, og at denne tilladelse kun meddeles, såfremt operatøren og det pågældende markeds systemer mindst opfylder kravene i dette afsnit. I henhold til artikel 36, stk. 2, skal de kompetente myndigheder i hver medlemsstat desuden føre tilsyn med, at de regulerede markeder til enhver tid opfylder de krav, der stilles i nævnte afsnit for at opnå den første tilladelse. Artikel 36, stk. 5, i direktiv 2004/39 vedrører de tilfælde, hvor tilladelsen inddrages.

43

Det følger af de to foregående præmisser, dels at med henblik på at blive kvalificeret som »reguleret marked« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39 skal et marked for finansielle instrumenter meddeles en tilladelse som et reguleret marked, dels at markedets funktion i overensstemmelse med de krav, der stilles i direktivets afsnit III, er en væsentlig betingelse for meddelelsen og opretholdelsen af denne tilladelse.

44

Den omstændighed, at markedsoperatøren har fusioneret med operatøren af et reguleret marked, er derimod uden betydning for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det første marked er et reguleret marked som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39. Muligheden for, at et marked kan kvalificeres som et reguleret marked som følge af en sådan fusion, fremgår således hverken af afsnit III eller de øvrige afsnit i direktivets afsnit III.

45

Den omstændighed, som den rumænske regering har fremhævet, at aktierne handles på Rasdaq-markedet gennem det elektroniske medium, som Bursa de Valori Bucureşti SA har stillet til rådighed, er derfor ikke tilstrækkeligt til retligt at kvalificere dette marked som et »reguleret marked« ved manglende overensstemmelse med de betingelser, der er opregnet i denne doms præmis 43.

46

Herved bemærkes, at direktiv 2004/39 udtrykkeligt sigter på tilfælde, hvor operatøren af et reguleret marked også driver et andet handelssystem, uden at sidstnævnte bliver et reguleret marked i henhold til denne drift.

47

Det fremgår således af 56. betragtning til direktiv 2004/39, at et reguleret markeds operatører også bør kunne drive en MHF, hvis handelssystem, som det fremgår af definitionen i direktivets artikel 4, stk. 1, nr. 15), reguleres af bestemmelserne i direktivets afsnit II, og følgelig ikke udgør et reguleret marked. Overgangsbestemmelsen i samme direktivs artikel 71, stk. 5, fastsætter ligeledes, at ethvert eksisterende system, som falder ind under definitionen af en MHF, der drives af en markedsoperatør af et reguleret marked, under visse betingelser godkendes som en MHF efter anmodning fra denne operatør.

48

Endelig skal det understreges, som det bl.a. fremgår af 2., 5. og 44. betragtning til direktiv 2004/39, at direktivets formål navnlig består i at beskytte investorerne, opretholde det finansielle systems integritet og overordnede effektivitet samt, at der er gennemsigtighed i forbindelse med transaktionerne. At gøre det muligt for et marked, som ikke opfylder betingelserne i denne doms præmis 43, at blive kvalificeret som et reguleret marked alene med henvisning til, at det drives som et reguleret marked af operatøren af et andet godkendt marked, risikerer imidlertid at skade disse formål.

49

På baggrund af det ovenfor anførte skal det første og det andet spørgsmål besvares med, at artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39 skal fortolkes således, at et marked for finansielle instrumenter, der ikke opfylder kravene i direktivets afsnit III, ikke henhører under begrebet »reguleret marked« som defineret i nævnte bestemmelse, uanset den omstændighed, at operatøren har fusioneret med operatøren for et sådant reguleret marked.

50

Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 47 i direktiv 2004/39 skal fortolkes således, at optagelse på den i denne artikel omhandlede liste over regulerede markeder udgør en nødvendig betingelse for at kvalificere dette marked som et reguleret marked i dette direktivs forstand.

51

Det skal for det første bemærkes, at hvorimod optagelse på den liste, der er opstillet af den pågældende medlemsstat, var et led i definitionen af begrebet »reguleret marked« i artikel 1, nr. 13), i direktiv 93/22, er et sådant led ikke omfattet af definitionen af det samme begreb i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39, idet sidstnævnte, således som det er fastsat i artikel 69, har ophævet direktiv 93/22 med virkning fra den 1. november 2007.

52

For det andet præciserer den sidstnævnte definition af begrebet »reguleret marked«, at et sådant marked fungerer efter forskrifterne i afsnit III i direktiv 2004/39. Selv om direktivets artikel 47 er indeholdt i dette afsnit, kan det imidlertid ikke antages, at forpligtelsen for en medlemsstat til at opstille den i denne artikel omhandlede liste er omfattet af selve det nævnte markeds funktion.

53

For det tredje – som påpeget i denne doms præmis 42 – skal tilladelse til at udøve virksomhed som et reguleret marked, i henhold til artikel 36, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2004/39 alene meddeles de handelssystemer, som opfylder bestemmelserne i dette direktivs afsnit III. Idet optagelse på den i samme direktivs artikel 47 omhandlede liste nødvendigvis skal ske efter denne tilladelse, kan den ikke ud fra en logisk betragtning udgøre en betingelse herfor.

54

Heraf følger, at opførelsen på denne liste ikke er en del af kvalificeringen af et marked for finansielle instrumenter som et reguleret marked som omhandlet i direktiv 2004/39. Den blotte omstændighed, at markedet ikke fremgår af nævnte liste, er derfor ikke tilstrækkeligt til at udelukke, at det pågældende marked er et reguleret marked.

55

Det tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 47 i direktiv 2004/39 skal fortolkes således, at optagelse på den i denne artikel omhandlede liste over regulerede markeder ikke udgør en nødvendig betingelse for at kvalificere dette marked som et reguleret marked i dette direktivs forstand.

56

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret: