1. Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – ligebehandling – materielt anvendelsesområde – løn – begreb – opnormeringsbeløb, der betales som tillæg til den løn, der gives til arbejdstagere under en ordning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse – omfattet
(Art. 45 TEUF; Rådets forordning nr. 1612/68, art. 7, stk. 4)
2. EU-ret – principper – ligebehandling – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – begreb – indirekte forskelsbehandling – omfattet – forbud
3. Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – ligebehandling – sociale fordele – opnormeringsbeløb, der betales til arbejdstagere under en ordning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse – anvendelse på en arbejdstager, der er skattepligtig i sin bopælsmedlemsstat, og som er omfattet af en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning af et fiktivt fradrag af lønindkomstskat i beskæftigelsesmedlemsstaten ved beregningen af dette opnormeringsbeløb – indirekte forskelsbehandling – ikke tilladt – begrundelse – foreligger ikke
(Art. 45 TEUF; Rådets forordning nr. 1612/68, art. 7, stk. 4)
4. Grundlæggende rettigheder – ret til kollektive forhandlinger – overensstemmelse med kravene vedrørende de ved traktaten sikrede grundlæggende rettigheder
1. En ydelse såsom et opnormeringsbeløb, der betales som tillæg til den løn, der gives til arbejdstagere under en ordning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse, henhører som del af aflønningen under det materielle anvendelsesområde for bestemmelserne i artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet – hvilken artikel er en nærmere præcisering og gennemførelse af visse rettigheder for vandrende arbejdstagere i medfør af artikel 45 TEUF – uafhængigt af den omstændighed, at finansieringen af opnormeringsbeløbet i henhold til national lovgivning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse delvist sikres af offentlige midler i form af en refusion til arbejdsgiveren.
(jf. præmis 37 og 38)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 39 og 40)
3. Artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet er til hinder for bestemmelser i kollektive og individuelle overenskomster, hvorefter et opnormeringsbeløb, der udbetales af arbejdsgiveren som led i en ordning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse, skal beregnes således, at der ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for dette opnormeringsbeløb foretages et fiktivt fradrag af den lønindkomstskat, som skyldes i beskæftigelsesmedlemsstaten, selv om det følger af en beskatningsoverenskomst, der har til formål at forhindre dobbeltbeskatning, at gage, lønninger og lignende vederlag, som udbetales til arbejdstagere, der ikke har bopæl i beskæftigelsesmedlemsstaten, beskattes i arbejdstagernes bopælsmedlemsstat. I henhold til nævnte artikel 7, stk. 4, er sådanne bestemmelser retligt ugyldige. Såvel artikel 45 TEUF som bestemmelserne i forordning nr. 1612/68 overlader det til medlemsstaterne eller arbejdsmarkedsparterne frit at vælge mellem de forskellige løsninger, der kan opfylde det formål, som disse bestemmelser hver især tilstræber.
En national retsforskrift eller en bestemmelse i en overenskomst må, medmindre den er objektivt begrundet og står i rimeligt forhold til det forfulgte formål, nemlig anses for at medføre indirekte forskelsbehandling, når den efter selve sin karakter er egnet til i højere grad at berøre vandrende end indenlandske arbejdstagere og dermed risikerer navnlig at stille de vandrende arbejdstagere ringere.
(jf. præmis 41 og 54 samt domskonkl.)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 50)
Sag C-172/11
Georges Erny
mod
Daimler AG – Werk Wörth
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht Ludwigshafen am Rhein)
»Arbejdskraftens frie bevægelighed — artikel 45 TEUF — forordning (EØF) nr. 1612/68 — artikel 7, stk. 4 — princippet om forbud mod forskelsbehandling — lønopnormeringsbeløb, der udbetales til arbejdstagere henhørende under en ordning om deltidsbeskæftigelse forud for pensionering — grænsearbejdere, som skal svare indkomstskat i bopælsmedlemsstaten — fiktiv hensyntagen til indkomstskatten i beskæftigelsesmedlemsstaten«
Sammendrag af dom
Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – ligebehandling – materielt anvendelsesområde – løn – begreb – opnormeringsbeløb, der betales som tillæg til den løn, der gives til arbejdstagere under en ordning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse – omfattet
(Art. 45 TEUF; Rådets forordning nr. 1612/68, art. 7, stk. 4)
EU-ret – principper – ligebehandling – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – begreb – indirekte forskelsbehandling – omfattet – forbud
Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – ligebehandling – sociale fordele – opnormeringsbeløb, der betales til arbejdstagere under en ordning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse – anvendelse på en arbejdstager, der er skattepligtig i sin bopælsmedlemsstat, og som er omfattet af en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning af et fiktivt fradrag af lønindkomstskat i beskæftigelsesmedlemsstaten ved beregningen af dette opnormeringsbeløb – indirekte forskelsbehandling – ikke tilladt – begrundelse – foreligger ikke
(Art. 45 TEUF; Rådets forordning nr. 1612/68, art. 7, stk. 4)
Grundlæggende rettigheder – ret til kollektive forhandlinger – overensstemmelse med kravene vedrørende de ved traktaten sikrede grundlæggende rettigheder
En ydelse såsom et opnormeringsbeløb, der betales som tillæg til den løn, der gives til arbejdstagere under en ordning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse, henhører som del af aflønningen under det materielle anvendelsesområde for bestemmelserne i artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet – hvilken artikel er en nærmere præcisering og gennemførelse af visse rettigheder for vandrende arbejdstagere i medfør af artikel 45 TEUF – uafhængigt af den omstændighed, at finansieringen af opnormeringsbeløbet i henhold til national lovgivning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse delvist sikres af offentlige midler i form af en refusion til arbejdsgiveren.
(jf. præmis 37 og 38)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 39 og 40)
Artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet er til hinder for bestemmelser i kollektive og individuelle overenskomster, hvorefter et opnormeringsbeløb, der udbetales af arbejdsgiveren som led i en ordning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse, skal beregnes således, at der ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for dette opnormeringsbeløb foretages et fiktivt fradrag af den lønindkomstskat, som skyldes i beskæftigelsesmedlemsstaten, selv om det følger af en beskatningsoverenskomst, der har til formål at forhindre dobbeltbeskatning, at gage, lønninger og lignende vederlag, som udbetales til arbejdstagere, der ikke har bopæl i beskæftigelsesmedlemsstaten, beskattes i arbejdstagernes bopælsmedlemsstat. I henhold til nævnte artikel 7, stk. 4, er sådanne bestemmelser retligt ugyldige. Såvel artikel 45 TEUF som bestemmelserne i forordning nr. 1612/68 overlader det til medlemsstaterne eller arbejdsmarkedsparterne frit at vælge mellem de forskellige løsninger, der kan opfylde det formål, som disse bestemmelser hver især tilstræber.
En national retsforskrift eller en bestemmelse i en overenskomst må, medmindre den er objektivt begrundet og står i rimeligt forhold til det forfulgte formål, nemlig anses for at medføre indirekte forskelsbehandling, når den efter selve sin karakter er egnet til i højere grad at berøre vandrende end indenlandske arbejdstagere og dermed risikerer navnlig at stille de vandrende arbejdstagere ringere.
(jf. præmis 41 og 54 samt domskonkl.)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 50)