Sag C-127/11
Aldegonda van den Booren
mod
Rijksdienst voor Pensioenen
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af arbeidshof te Antwerpen)
»Social sikring af vandrende arbejdstagere — artikel 46a i forordning (EØF) nr. 1408/71 — nationale antikumulationsregler — alderspension — forhøjelse af det beløb, som betales af en medlemsstat — efterladtepension — nedsættelse af det beløb, som betales af en anden medlemsstat«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. marts 2013
Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – spørgsmål, som er klart uden relevans, og hypotetiske spørgsmål forelagt i en sammenhæng, der udelukker et hensigtsmæssigt svar – spørgsmål, der ikke har forbindelse med genstanden for tvisten i hovedsagen
(Art. 267 TEUF)
Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – undersøgelse af national rets forenelighed med EU-retten – udelukket – forsyning af samtlige EU-retlige fortolkningsbidrag til den forelæggende ret – omfattet
(Art. 267 TEUF)
Social sikring – vandrende arbejdstagere – ydelser – nationale antikumulationsregler – begrænsning af loftet for sammenlægning af en alderspension og en efterladtepension ved tildeling af en efterladtepension i medfør af en anden medlemsstats ordning – lovgivning, der udgør en bestemmelse om nedsættelse som omhandlet i forordning nr. 1408/71
(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 46a og 46b)
Social sikring – vandrende arbejdstagere – ydelser – nationale antikumulationsregler – finder ikke anvendelse på ydelser af samme art beregnet i henhold til forordning nr. 1408/71 – ydelser af samme art – bedømmelseskriterier – efterladtepension og alderspension – ydelser af forskellig art
(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 12, stk. 2, art. 46, stk. 2, og art. 46b, stk. 1)
Social sikring – vandrende arbejdstagere – ydelser – nationale antikumulationsregler – nedsættelse af den efterladtepension, som betales af en medlemsstat, som følge af forhøjelsen af den alderspension, som betales af en anden medlemsstat – lovlig – betingelser
(Art. 45 TEUF; Rådets forordning nr. 1408/71, artikel 46a)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 21 og 22)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 26)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 28)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 30-33)
Artikel 46a i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 1386/2001, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for anvendelsen af en medlemsstats lovgivning, der indeholder en bestemmelse, hvorefter en efterladtepension, som oppebæres i denne medlemsstat, nedsættes som følge af forhøjelsen af en alderspension, som oppebæres i medfør af en anden medlemsstats lovgivning, forudsat navnlig at betingelserne fastsat i artikel 46a, stk. 3, litra d), er overholdt.
Artikel 45 TEUF skal herved fortolkes således, at den heller ikke er til hinder for anvendelsen af en sådan national bestemmelse, forudsat at denne ikke bringer den pågældende person i en ringere situation end den situation, som en person, hvis situation ikke indebærer noget grænseoverskridende element, befinder sig i, og, dersom det konstateres, at der er tale om en sådan ringere situation, at bestemmelsen kan begrundes i objektive hensyn, og at den står i rimeligt forhold til det formål, der lovligt tilstræbes med den nationale lovgivning, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
(jf. præmis 34, 37 og 47 samt domskonkl.
Sag C-127/11
Aldegonda van den Booren
mod
Rijksdienst voor Pensioenen
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af arbeidshof te Antwerpen)
»Social sikring af vandrende arbejdstagere — artikel 46a i forordning (EØF) nr. 1408/71 — nationale antikumulationsregler — alderspension — forhøjelse af det beløb, som betales af en medlemsstat — efterladtepension — nedsættelse af det beløb, som betales af en anden medlemsstat«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. marts 2013
Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — spørgsmål, som er klart uden relevans, og hypotetiske spørgsmål forelagt i en sammenhæng, der udelukker et hensigtsmæssigt svar — spørgsmål, der ikke har forbindelse med genstanden for tvisten i hovedsagen
(Art. 267 TEUF)
Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — undersøgelse af national rets forenelighed med EU-retten — udelukket — forsyning af samtlige EU-retlige fortolkningsbidrag til den forelæggende ret — omfattet
(Art. 267 TEUF)
Social sikring — vandrende arbejdstagere — ydelser — nationale antikumulationsregler — begrænsning af loftet for sammenlægning af en alderspension og en efterladtepension ved tildeling af en efterladtepension i medfør af en anden medlemsstats ordning — lovgivning, der udgør en bestemmelse om nedsættelse som omhandlet i forordning nr. 1408/71
(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 46a og 46b)
Social sikring — vandrende arbejdstagere — ydelser — nationale antikumulationsregler — finder ikke anvendelse på ydelser af samme art beregnet i henhold til forordning nr. 1408/71 — ydelser af samme art — bedømmelseskriterier — efterladtepension og alderspension — ydelser af forskellig art
(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 12, stk. 2, art. 46, stk. 2, og art. 46b, stk. 1)
Social sikring — vandrende arbejdstagere — ydelser — nationale antikumulationsregler — nedsættelse af den efterladtepension, som betales af en medlemsstat, som følge af forhøjelsen af den alderspension, som betales af en anden medlemsstat — lovlig — betingelser
(Art. 45 TEUF; Rådets forordning nr. 1408/71, artikel 46a)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 21 og 22)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 26)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 28)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 30-33)
Artikel 46a i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 1386/2001, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for anvendelsen af en medlemsstats lovgivning, der indeholder en bestemmelse, hvorefter en efterladtepension, som oppebæres i denne medlemsstat, nedsættes som følge af forhøjelsen af en alderspension, som oppebæres i medfør af en anden medlemsstats lovgivning, forudsat navnlig at betingelserne fastsat i artikel 46a, stk. 3, litra d), er overholdt.
Artikel 45 TEUF skal herved fortolkes således, at den heller ikke er til hinder for anvendelsen af en sådan national bestemmelse, forudsat at denne ikke bringer den pågældende person i en ringere situation end den situation, som en person, hvis situation ikke indebærer noget grænseoverskridende element, befinder sig i, og, dersom det konstateres, at der er tale om en sådan ringere situation, at bestemmelsen kan begrundes i objektive hensyn, og at den står i rimeligt forhold til det formål, der lovligt tilstræbes med den nationale lovgivning, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
(jf. præmis 34, 37 og 47 samt domskonkl.