Sag C-75/11
Europa-Kommissionen
mod
Republikken Østrig
»Traktatbrud — unionsborgerskab — ret til at færdes og til ophold — artikel 20 TEUF og 21 TEUF — forskelsbehandling på grundlag af nationalitet — artikel 18 TEUF — direktiv 2004/38/EF — artikel 24 — undtagelse — rækkevidde — medlemsstat, hvor nedsatte befordringstakster er forbeholdt studerende, hvis forældre modtager familietillæg i denne stat«
Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. oktober 2012
Social sikring – medlemsstaternes kompetence til selv at udforme deres sociale sikringsordninger – grænser – overholdelse af EU-retten – traktatens regler om unionsborgernes frie bevægelighed – forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet
(Art. 18 TEUF; Rådets forordning nr. 1408/71; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 24)
Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – national lovgivning, der indfører nedsatte befordringstakster for studerende – nedsættelsen undergivet en betingelse om, at forældrene modtager familietillæg i denne stat – indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – ikke tilladt – begrundelse – betingelser
(Art. 18 TEUF, 20 TEUF og 21 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 24)
Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – ligebehandlingsprincippet – undtagelse – ingen forpligtelse for værtsmedlemsstaten til at tildele studiestøtte i form af stipendier eller lån – grænser – salg af billetter til nedsat takst til studerende – udelukkelse fra undtagelsen
(Art. 18 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 24)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 46-49)
En medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til artikel 18 TEUF, 20 TEUF og 21 TEUF, sammenholdt med artikel 24 i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, såfremt den i princippet forbeholder nedsatte befordringstakster for studerende, hvis forældre modtager nationale familietillæg.
En betingelse, hvorefter nedsatte befordringstakster er knyttet til tildelingen af familietillæg i værtsmedlemsstaten, skaber nemlig en forskellig behandling af nationale studerende, som studerer i denne medlemsstat, og af studerende fra andre medlemsstater, som også studerer dér, idet en sådan betingelse lettere kan opfyldes af nationale studerende, eftersom deres forældre som regel modtager disse tillæg. En sådan forskelsbehandling er i strid med de principper, der ligger til grund for unionsborgerskabet, nemlig princippet om, at unionsborgerne skal tilsikres den samme retlige behandling under udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed.
En sådan indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet kan kun begrundes, såfremt den er baseret på objektive hensyn, der er uafhængige af de berørte personers nationalitet og står i et rimeligt forhold til det formål, der lovligt tilstræbes med den nationale lovgivning. I denne forbindelse er det legitimt for en værtsmedlemsstat at ville sikre sig, at der består en reel forbindelse mellem den, der ansøger om en ydelse, og staten, inden den tildeler nævnte ydelse til studerende, som befinder sig i denne stat. En national ordning, hvorefter det kræves, at studerende skal påvise, at der består en sådan forbindelse, ville således i princippet kunne udgøre et legitimt formål, der kan begrunde restriktioner.
Det bevis, der kræves for at gøre gældende, at der består en sådan reel forbindelse, må imidlertid dels ikke have en for ensidig karakter, dels må den krævede reelle forbindelse ikke fastsættes ensartet for alle ydelser, men skal udformes i forhold til de enkelte elementer i den pågældende ydelse, bl.a. ydelsens art og formål. For så vidt angår nedsatte befordringstakster for studerende kan spørgsmålet, om der består en reel forbindelse mellem den studerende og værtsmedlemsstaten, bl.a. faktisk efterprøves ved, at det fastslås, at den omhandlede person er indskrevet ved en privat eller offentlig institution, der er godkendt, eller som finansieres af værtsmedlemsstaten.
(jf. præmis 50-52 og 59-66 samt domskonkl.)
I sin egenskab af undtagelse til princippet om ligebehandling, som er fastsat i artikel 18 TEUF, og som alene udtrykkes specifikt i artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, skal artikel 24, stk. 2, fortolkes strengt. Selv om de nedsatte befordringstakster, der indrømmes de omhandlede studerende, udgør studiestøtte for disse studerende, kan de ikke anses for at være studiestøtte »i form af stipendier eller lån«, som er omfattet af den undtagelse til princippet om ligebehandling, som er fastsat i artikel 24, stk. 2, i direktiv 2004/38, og som det kan undlades at tildele visse kategorier af unionsborgere, som opholder sig på værtsmedlemsstatens område i medfør af samme direktiv.
(jf. præmis 54 og 55)
Sag C-75/11
Europa-Kommissionen
mod
Republikken Østrig
»Traktatbrud — unionsborgerskab — ret til at færdes og til ophold — artikel 20 TEUF og 21 TEUF — forskelsbehandling på grundlag af nationalitet — artikel 18 TEUF — direktiv 2004/38/EF — artikel 24 — undtagelse — rækkevidde — medlemsstat, hvor nedsatte befordringstakster er forbeholdt studerende, hvis forældre modtager familietillæg i denne stat«
Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. oktober 2012
Social sikring — medlemsstaternes kompetence til selv at udforme deres sociale sikringsordninger — grænser — overholdelse af EU-retten — traktatens regler om unionsborgernes frie bevægelighed — forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet
(Art. 18 TEUF; Rådets forordning nr. 1408/71; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 24)
Unionsborgerskab — retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område — national lovgivning, der indfører nedsatte befordringstakster for studerende — nedsættelsen undergivet en betingelse om, at forældrene modtager familietillæg i denne stat — indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet — ikke tilladt — begrundelse — betingelser
(Art. 18 TEUF, 20 TEUF og 21 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 24)
Unionsborgerskab — retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område — direktiv 2004/38 — ligebehandlingsprincippet — undtagelse — ingen forpligtelse for værtsmedlemsstaten til at tildele studiestøtte i form af stipendier eller lån — grænser — salg af billetter til nedsat takst til studerende — udelukkelse fra undtagelsen
(Art. 18 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 24)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 46-49)
En medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til artikel 18 TEUF, 20 TEUF og 21 TEUF, sammenholdt med artikel 24 i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, såfremt den i princippet forbeholder nedsatte befordringstakster for studerende, hvis forældre modtager nationale familietillæg.
En betingelse, hvorefter nedsatte befordringstakster er knyttet til tildelingen af familietillæg i værtsmedlemsstaten, skaber nemlig en forskellig behandling af nationale studerende, som studerer i denne medlemsstat, og af studerende fra andre medlemsstater, som også studerer dér, idet en sådan betingelse lettere kan opfyldes af nationale studerende, eftersom deres forældre som regel modtager disse tillæg. En sådan forskelsbehandling er i strid med de principper, der ligger til grund for unionsborgerskabet, nemlig princippet om, at unionsborgerne skal tilsikres den samme retlige behandling under udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed.
En sådan indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet kan kun begrundes, såfremt den er baseret på objektive hensyn, der er uafhængige af de berørte personers nationalitet og står i et rimeligt forhold til det formål, der lovligt tilstræbes med den nationale lovgivning. I denne forbindelse er det legitimt for en værtsmedlemsstat at ville sikre sig, at der består en reel forbindelse mellem den, der ansøger om en ydelse, og staten, inden den tildeler nævnte ydelse til studerende, som befinder sig i denne stat. En national ordning, hvorefter det kræves, at studerende skal påvise, at der består en sådan forbindelse, ville således i princippet kunne udgøre et legitimt formål, der kan begrunde restriktioner.
Det bevis, der kræves for at gøre gældende, at der består en sådan reel forbindelse, må imidlertid dels ikke have en for ensidig karakter, dels må den krævede reelle forbindelse ikke fastsættes ensartet for alle ydelser, men skal udformes i forhold til de enkelte elementer i den pågældende ydelse, bl.a. ydelsens art og formål. For så vidt angår nedsatte befordringstakster for studerende kan spørgsmålet, om der består en reel forbindelse mellem den studerende og værtsmedlemsstaten, bl.a. faktisk efterprøves ved, at det fastslås, at den omhandlede person er indskrevet ved en privat eller offentlig institution, der er godkendt, eller som finansieres af værtsmedlemsstaten.
(jf. præmis 50-52 og 59-66 samt domskonkl.)
I sin egenskab af undtagelse til princippet om ligebehandling, som er fastsat i artikel 18 TEUF, og som alene udtrykkes specifikt i artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, skal artikel 24, stk. 2, fortolkes strengt. Selv om de nedsatte befordringstakster, der indrømmes de omhandlede studerende, udgør studiestøtte for disse studerende, kan de ikke anses for at være studiestøtte »i form af stipendier eller lån«, som er omfattet af den undtagelse til princippet om ligebehandling, som er fastsat i artikel 24, stk. 2, i direktiv 2004/38, og som det kan undlades at tildele visse kategorier af unionsborgere, som opholder sig på værtsmedlemsstatens område i medfør af samme direktiv.
(jf. præmis 54 og 55)