4.8.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 235/4


Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 23. marts 2012 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d’instance de Paris — Frankrig) — Thomson Sales Europe SA mod Administration des douanes (Direction Nationale du Renseignement et des Enquêtes douanières)

(Sag C-348/11) (1)

(Procesreglementets artikel 92, stk. 1, og artikel 103, stk. 1 - åbenbart, at sagen må afvises - procesreglementets artikel 104, stk. 3, andet afsnit, - besvarelse, der ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl - præjudiciel forelæggelse - bedømmelse af gyldighed - fælles handelspolitik - dumping - import af fjernsynsmodtagere fremstillet i Thailand - gyldigheden af den undersøgelse, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har foretaget - gyldigheden af forordning (EF) nr. 710/95 og nr. 2584/98)

2012/C 235/06

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d’instance de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger:Thomson Sales Europe SA

Sagsøgt: Administration des douanes (Direction Nationale du Renseignement et des Enquêtes douanières)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal d’instance de Paris — gyldigheden af Rådets af forordning (EF) nr. 710/95 af 27. marts 1995 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Malaysia, Den Kinesiske Folkerepublik, Republikken Korea, Singapore og Thailand og om endelig opkrævning af midlertidig told (EFT L 73, s. 3) — gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 2584/98 af 27. november 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 710/95 (EFT L 324, s. 1) — forordninger, som med henblik på beregning af den vægtede gennemsnitlige dumpingmargen anvender en metode bestående i at foretage en nedsættelse til nul — gyldigheden af den undersøgelse, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har foretaget med hensyn til fjernsynsmodtagernes oprindelse

Konklusion

Gennemgangen af det fjerde og femte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 710/95 af 27. marts 1995 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Malaysia, Den Kinesiske Folkerepublik, Republikken Korea, Singapore og Thailand og om endelig opkrævning af midlertidig told og af Rådets forordning (EF) nr. 2584/98 af 27. november 1998 om ændring af forordning nr. 710/95.


(1)  EUT C 282 af 24.9.2011.