|
9.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 325/5 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. september 2013 — Daniele Biasci m.fl. mod Ministero dell’Interno og Questura di Livorno (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Toscana — Italien)
(Forenede sager C-660/11 og C-8/12) (1)
(Etableringsfrihed - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 43 EF og 49 EF - hasardspil - indsamling af væddemål - betingelser for tilladelse - krav om polititilladelse og om koncession - nationale bestemmelser - obligatoriske minimumsafstande mellem stederne for indsamling af væddemål - grænseoverskridende virksomhed, som kan sidestilles med den, der er genstand for koncessionen - forbud - gensidig anerkendelse af licenser på hasardspilsområdet)
2013/C 325/07
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per la Toscana
Parter i hovedsagen
|
|
(Sag C-660/11) Sagsøgere: Daniele Biasci, Alessandro Pasquini, Andrea Milianti, Gabriele Maggini, Elena Secenti og Gabriele Livi Sagsøgte: Ministero dell’Interno og Questura di Livorno Procesdeltager: SNAI — Sindacato Nazionale Agenzie Ippiche SpA |
|
|
(Sag C-8/12) Sagsøgere: Cristian Rainone, Orentino Viviani og Miriam Befani Sagsøgte: Ministero dell’Interno, Questura di Prato og Questura di Firenze Procesdeltagere: SNAI — Sindacato Nazionale Agenzie Ippiche SpA, Stanley International Betting Ltd og Stanleybet Malta ltd. |
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale per la Toscana — fri bevægelighed for personer — fri udveksling af tjenesteydelser — virksomhed med indsamling af indsatser i væddemål — national lovgivning som underlægger udøvelsen af denne virksomhed et krav om opnåelse af en tilladelse og en offentlig bevilling udstedt af de nationale myndigheder — manglende anerkendelse af tilladelser og bevillinger udstedt af udenlandske myndigheder — foreneligheden med artikel 43 EF og 49 EF (nu artikel 49 TEUF og 56 TEUF)
Konklusion
|
1) |
Artikel 43 EF og 49 EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som pålægger de selskaber, der ønsker at udøve virksomhed knyttet til hasardspil, en forpligtelse til — foruden en af staten udstedt koncession med henblik på udøvelse af sådan virksomhed — at opnå en polititilladelse, og som navnlig indskrænker tildelingen af en sådan tilladelse til de ansøgere, der allerede har en sådan koncession. |
|
2) |
Såvel artikel 43 EF og 49 EF som ligebehandlings- og effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat, som i strid med EU-retten har udelukket en kategori af erhvervsdrivende fra tildelingen af koncessioner på udøvelse af en økonomisk aktivitet, og som forsøger at afhjælpe denne tilsidesættelse ved at sende et betragteligt antal nye koncessioner i udbud, beskytter den markedsposition, der er opnået af de eksisterende erhvervsdrivende, ved bl.a. at fastsætte minimumsafstande mellem de nye koncessionshaveres og de eksisterende erhvervsdrivendes forretningssteder. Det følger af artikel 43 EF og 49 EF, af ligebehandlingsprincippet, af gennemsigtighedsforpligtelsen samt af retssikkerhedsprincippet, at betingelserne og fremgangsmåderne i forbindelse med et udbud som det i hovedsagerne omhandlede — og navnlig de bestemmelser, der fastsætter fortabelsen af koncessioner, som er blevet tildelt på grundlag af et sådant udbud, såsom de bestemmelser, der er fastsat i artikel 23, stk. 3, i udkastet til en aftale mellem det selvstændige organ, som administrerer statslige monopoler, og tilslagsmodtageren af koncessionen vedrørende hasardspil på andre begivenheder end hestevæddeløb — skal være formuleret klart, præcist og utvetydigt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at prøve. Artikel 43 EF og 49 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som de facto forhindrer enhver grænseoverskridende spilleaktivitet, uafhængigt af den form, hvorunder aktiviteten udøves, navnlig i det tilfælde, hvor en direkte kontakt mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende finder sted, og hvor virksomhedens mellemmænd, der er til stede på det nationale område, kan underlægges politiets fysiske kontrol. Det tilkommer den forelæggende ret at prøve, om dette er tilfældet for så vidt angår nævnte aftaleudkasts artikel 23, stk. 3. |
|
3) |
Artikel 43 EF og 49 EF skal fortolkes således, at den omstændighed, at en erhvervsdrivende i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, råder over en tilladelse til at udbyde hasardspil, på EU-rettens nuværende udviklingstrin ikke er til hinder for, at en anden medlemsstat under overholdelse af de krav, som følger af EU-retten, gør den mulighed, som en sådan erhvervsdrivende har for at udbyde sådanne tjenesteydelser til forbrugere, der befinder sig på den dens område, betinget af besiddelsen af en tilladelse udstedt af dens egne myndigheder. |