31.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/12


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. juli 2013 — Belgian Electronic Sorting Technology NV mod Bert Peelaers og Visys NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien)

(Sag C-657/11) (1)

(Direktiv 84/450/EØF og 2006/114/EF - vildledende og sammenlignende reklame - begrebet »reklame« - registrering og brug af et domænenavn - anvendelse af metatags i en websides metadata)

2013/C 252/18

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie van België

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Belgian Electronic Sorting Technology NV

Sagsøgte: Bert Peelaers og Visys NV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Cassatie van België — fortolkning af artikel 2 i Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (EFT L 250, s. 17) og artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (EUT L 376, s. 21) — begrebet reklame — registrering og brug af et domænenavn — brug af metatags i en websides metadata

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om vildledende og sammenlignende reklame, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005, og artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame skal fortolkes således, at begrebet »reklame«, som defineret i disse bestemmelser, i en situation som den, der foreligger i hovedsagen, omfatter såvel brugen af et domænenavn som anvendelsen af metatags i en websides metadata. Registreringen af selve domænenavnet som sådan er derimod ikke omfattet af dette begreb.


(1)  EUT C 73 af 10.3.2012.