|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/7 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. december 2013 — TVI Televisão Independente SA mod Fazenda Pública (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal)
(Forenede sager C-618/11, C-637/11 og C-659/11) (1)
(Beskatning - moms - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), stk. 2, litra a), og stk. 3, litra c) - direktiv 2006/112/EF - artikel 73, artikel 78, stk. 1, litra a), og artikel 79, stk. 1, litra c) - afgiftsgrundlag for den moms, som skyldes for tjenesteydelser i form af visning af kommercielle reklamer - afgift på visning af kommercielle reklamer)
2014/C 45/12
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: TVI Televisão Independente SA
Sagsøgt: Fazenda Pública
Procesdeltager: Ministério Público,
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supremo Tribunal Administrativo –fortolkningen af artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og stk. 3, litra c), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), samt artikel 73 og artikel 79, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — begrebet den modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for visse transaktioner — afgift på udsendelse af kommercielle reklamer
Konklusion
Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), stk. 2, litra a), og stk. 3, litra c), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, samt artikel 73, artikel 78, stk. 1, litra a), og artikel 79, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en afgift — såsom den visningsafgift, der er fastsat i den portugisiske lovgivning til fordel for biograffilm og audiovisuelle værker — skal medregnes i afgiftsgrundlaget for den moms, der skyldes for tjenesteydelserne i form af visning af kommercielle reklamer.