1.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/10


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 21. marts 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-613/11) (1)

(Traktatbrud - statsstøtte - Den Italienske Republiks støtte til rederisektoren på Sardinien - Kommissionens beslutning 2008/92/EF, hvorved denne støtte erklæres uforenelig med fællesmarkedet, og som indeholder pålæg om tilbagesøgning af støtten hos modtagerne - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2013/C 156/14

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og D. Grespan, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Fiorentino)

Sagens genstand

Traktatbrud — statsstøtte — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme artikel 2 og 5 i Kommissionens beslutning 2008/92/EF af 10. juli 2007 om en italiensk ordning om statsstøtte til rederisektoren på Sardinien — krav om en omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens afgørelser — utilstrækkelig karakter af proceduren for tilbagesøgning af den omhandlede ulovlige støtte

Konklusion

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og 5 i Kommissionens beslutning 2008/92/EF af 10. juli 2007 om en italiensk ordning om statsstøtte til rederisektoren på Sardinien, idet den ikke inden for de fastsatte frister har truffet alle de foranstaltninger, som er nødvendige for hos modtagerne at tilbagesøge den statsstøtte, som er erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet i nævnte beslutnings artikel 1.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 32 af 4.2.2012.