|
4.8.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 253/2 |
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 5. juni 2014— Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Forenede sager C-547/11) (1)
((Traktatbrud - statsstøtte - afgørelse 2006/323/EF og 2007/375/EF - punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid på Sardinien - genbrug - afgørelser om udsættelse af gennemførelsen af et betalingspålæg truffet af en national domstol))
2014/C 253/02
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og D. Grespan, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato F. Varrone)
Sagens genstand
Traktatbrud — statsstøtte — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 5 og 6 i Kommissionens beslutning 2006/323/EF af 7. december 2005 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført, og artikel 4 og 6 i Kommissionens beslutning 2007/375/EF af 7. februar 2007 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Gardanne, Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført — tilsidesættelse af artikel 288 TEUF og artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel [108 TEUF] — krav om en omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutninger — utilstrækkelig karakter af proceduren for tilbagesøgning af den omhandlede ulovlige støtte
Konklusion
|
1) |
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Kommissionens beslutning 2006/323/EF af 7. december 2005 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført, og artikel 4 i Kommissionens beslutning 2007/375/EF af 7. februar 2007 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Gardanne, Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført [C 78/2001 (ex NN 22/01), C 79/2001 (ex NN 23/01), C 80/2001 (ex NN 26/01)], og artikel 249, stk. 4, EF, idet den ikke inden for de fastsatte frister har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på tilbagesøgning af den støtte, som i henhold til beslutningerne blev fundet ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet. Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1, i beslutning 2006/323, og artikel 6, stk. 2, i beslutning 2007/375, idet den ikke har meddelt de nødvendige oplysninger i henhold til disse to bestemmelser og artikel 249, stk. 4, EF. |
|
2) |
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger. |