12.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 9/19 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. november 2012 — Gothaer Allgemeine Versicherung AG, ERGO Versicherung AG, Versicherungskammer Bayern-Versicherungsanstalt des öffentlichen Rechts, Nürnberger Allgemeine Versicherungs AG og Krones AG mod Samskip GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Bremen — Tyskland)
(Sag C-456/11) (1)
(Retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 32 og 33 - anerkendelse af retsafgørelser - begrebet »retsafgørelse« - virkningen af en afgørelse om international kompetence - aftale om værneting)
2013/C 9/30
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Bremen
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Gothaer Allgemeine Versicherung AG, ERGO Versicherung AG, Versicherungskammer Bayern-Versicherungsanstalt des öffentlichen Rechts, Nürnberger Allgemeine Versicherungs AG og Krones AG
Sagsøgt: Samskip GmbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Bremen — fortolkning ar artikel 31 og 32 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — anerkendelse af retsafgørelser truffet i en medlemsstat — rent processuel afgørelse (»Prozeßurteil«) — retsafgørelse om fortolkningen af en værnetingsklausul, hvorved den nationale ret erklærer sig inkompetent og i denne forbindelse fastslår en tredjestats jurisdiktion — anerkendelsens rækkevidde
Konklusion
1) |
Artikel 32 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den også omfatter en afgørelse, hvorved en ret i en medlemsstat på grundlag af en aftale om værneting afviser at have kompetence, uafhængigt af hvorledes en sådan afgørelse kvalificeres i henhold til en anden medlemsstats ret. |
2) |
Artikel 32 og 33 i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at den ret, for hvilken der påberåbes anerkendelse af en afgørelse, hvorved en ret i en anden medlemsstat på grundlag af en aftale om værneting har afvist at have kompetence, er bundet af en konstatering vedrørende denne aftales gyldighed, som er indeholdt i præmisserne til en dom, som er blevet endelig, hvori det blev fastslået, at søgsmålet ikke kunne antages til realitetsbehandling. |