22.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/6


Domstolens dom (Første Afdeling) af 25. oktober 2012 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-387/11) (1)

(Traktatbrud - artikel 49 TEUF og 63 TEUF - artikel 31 og 40 i EØS-aftalen - beskatning af indkomst fra kapital og rørlige aktiver - hjemmehørende og ikke-hjemmehørende investeringsselskaber - forskudsskat af indkomst fra rørlige aktiver - modregning af forskudsskat af indkomst fra rørlige aktiver - fritagelse for beskatning af indkomst fra kapital og rørlige aktiver - forskelsbehandling - begrundelser)

2012/C 399/09

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og C. Soulay, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved J.-C. Halleux og M. Jacobs, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Behzadi-Spencer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 49 TEUF og 63 TEUF og artikel 31 og 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde — beskatning af kapitalindkomst og indtægter af værdipapirer — fritagelse for investeringsselskaber — national lovgivning, hvorefter der indeholdes kildeskat af kapitalindkomst og indtægter af værdipapirer (»précompte mobilier«) — forskelsbehandling af udenlandske investeringsselskaber, som ikke har et fast driftssted på det nationale område, idet disse selskaber ikke kan anmode om tilbagebetaling af det beløb, de har erlagt i kildeskat af kapitalindkomst og indtægter af værdipapirer — manglende begrundelse

Konklusion

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF og 63 TEUF samt artikel 31 og 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet det har opretholdt regler om beskatning af indkomst fra kapital og rørlige aktiver, der er forskellige, alt efter om indkomsten er oppebåret af hjemmehørende investeringsselskaber eller af ikke-hjemmehørende investeringsselskaber uden et fast forretningssted i Belgien.

2)

Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

3)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 305 af 15.10.2011.