|
24.11.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 366/12 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. oktober 2012 — Hristo Byankov mod Glaven sekretar na Ministerstvo na vatreshnite raboti (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad — Bulgarien)
(Sag C-249/11) (1)
(Unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område - direktiv 2004/38/EF - artikel 27 - en administrativ foranstaltning om forbud mod at forlade det nationale område på grund af manglende betaling af gæld stiftet over for en privatretlig juridisk person - retssikkerhedsprincippet i forhold til endelige forvaltningsakter - ækvivalens- og effektivitetsprincipperne)
2012/C 366/20
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Sofia-grad
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hristo Byankov
Sagsøgt: Glaven sekretar na Ministerstvo na vatreshnite raboti
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad Sofia-grad — fortolkning artikel 4 TEU, sammenholdt med artikel 20 TEUF og 21 TEUF, samt artikel 52, stk. 1, i charteret om grundlæggende rettigheder — fortolkning af artikel 27, stk. 1, og artikel 31, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EFT L 158, s. 77) — begrænsninger for retten til fri bevægelighed — forvaltningsakt med forbud mod at en debitor forlader det nationale område på grund af manglende inddrivelse af en fordring — retssikkerhedsprincippet med henblik på endelige forvaltningsakter — består der en forpligtelse for den kompetente administrative myndighed til at foretage en fornyet prøvelse af lovligheden af en forvaltningsakt, der ikke er blevet anfægtet og derfor er blevet endelig, for at sikre, at der ikke foreligger en uforholdsmæssig begrænsning for retten til fri bevægelighed
Konklusion
|
1) |
EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse, som foreskriver en pålæggelse af en begrænsning af retten for en statsborger i en medlemsstat til at færdes frit i Den Europæiske Union alene med den begrundelse, at vedkommende er betalingspligtig over for en privatretlig juridisk person for en gæld, der overstiger et bestemt, usikret beløb, der er fastsat ved lov. |
|
2) |
EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, i medfør af hvilken den administrative procedure, der har ført til udstedelsen af et forbud mod udrejse fra området som det i hovedsagen omhandlede, som er blevet endeligt og ikke har været genstand for domstolsprøvelse — i det tilfælde, hvor dette forbud er i åbenlys modstrid med EU-retten — kun kan genoptages på betingelser som dem, der er udtømmende opregnet i artikel 99 i forvaltningsprocesloven (Administrativnoprotsesualen kodeks), og det uanset det forhold, at et sådant forbud fortsætter med at afføde retsvirkninger for sin adressat. |