12.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 9/10


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 8. november 2012 — Yoshikazu Iida mod Stadt Ulm (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg — Tyskland)

(Sag C-40/11) (1)

(Artikel 20 TEUF og 21 TEUF - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 51 - direktiv 2003/109/EF - tredjelandsstatsborgere - opholdsret i en medlemsstat - direktiv 2004/38/EF - tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til unionsborgere - tredjelandsstatsborger, der hverken har ledsaget eller sluttet sig til en unionsborger i værtsmedlemsstaten og er bosat i unionsborgerens oprindelsesmedlemsstat - tredjelandsstatsborgeres opholdsret i oprindelsesmedlemsstaten for en unionsborger, der er bosat i en anden medlemsstat - unionsborgerskab - grundlæggende rettigheder)

2013/C 9/14

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Yoshikazu Iida

Sagsøgt: Stadt Ulm

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg — fortolkning af artikel 21, stk. 1, TEUF, og artikel 2, nr. 2), litra d), artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158, s. 77) i lyset af artikel 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder — fortolkning af artikel 6, stk. 1 og 3, TEU, samt af artikel 24, stk. 3, artikel 45, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, første punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — mindreårigt barn der har flyttet sit hovedopholdssted sammen med sin mor til en anden medlemsstat — ret til ophold i barnets oprindelsesmedlemsstat for faderen, som er tredjelandsborger og udøver forældremyndighed — anvendelsesområdet for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — begrebet »anvendelse af EU-retten«

Konklusion

I situationer, der ikke er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, og hvori der heller ikke foreligger nogen anden tilknytning til de EU-retlige bestemmelser om unionsborgerskab, kan en tredjelandsstatsborger ikke gøre krav på en opholdsret, som er afledt af en unionsborger.


(1)  EUT C 145 af 14.5.2011.