20.4.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 114/8 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2013 — Air France mod Heinz-Gerke Folkerts og Luz-Tereza Folkerts (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-11/11) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - luftbefordring - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 6 og 7 - direkte tilsluttede flyforbindelser - konstatering af en forsinkelse ved ankomsten til det endelige bestemmelsessted - forsinkelse på tre timer eller derover - passagerers ret til kompensation)
2013/C 114/09
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Air France
Sagsøgt: Heinz-Gerke Folkerts og Luz-Tereza Folkerts
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1) — international flyvning sammensat af flere delstrækninger — situation hvor ankomsten til det endelige bestemmelsessted sker med seks timers forsinkelse, selv om den forsinkede afgang ligger inden for de grænser, som er fastlagt ved artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 261/2004 — eventuel ret til kompensation
Konklusion
Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at en passager, der havde reserveret en flyvning med direkte tilsluttede flyforbindelser, har ret til et kompensationsbeløb i henhold til denne bestemmelse, når afgangen forsinkedes i et tidsrum, der er kortere end de i forordningens artikel 6 fastsatte tidsgrænser, men ankomsten til det endelige bestemmelsessted fandt sted mindst tre timer efter det planlagte ankomsttidspunkt, idet nævnte ret til kompensation ikke er betinget af, at afgangen blev forsinket, og følgelig ikke er underlagt betingelserne i nævnte artikel 6.