18.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 346/51


Sag anlagt den 18. oktober 2010 — Mayer Naman mod KHIM — Daniel e Mayer (David Mayer)

(Sag T-498/10)

()

2010/C 346/101

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: David Mayer Naman (Rom, Italien) (ved avvocatos S. Sutti, S. Cazzaniga og V. Fedele)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Daniel e Mayer Srl (Milano, Italien)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »David Mayer« (registreringsansøgning nr. 1518950) for bl.a. varer i klasse 18 og 25.

Indehaver af EF-varemærket: David Mayer Naman.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Daniel & Mayer Srl.

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: det italienske ordmærke »DANIEL & MAYER MADE IN ITALY« (nr. 472351), for varer i klasse 25 og det uregistrerede ordmærke »DANIEL & MAYER«, der er blevet anvendt i Italien i forbindelse med »fremstilling og salg af beklædningsgenstande og tilbehør«.

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen delvis taget til følge.

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 8 i forordning nr. 207/2009.