20.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/36


Sag anlagt den 16. september 2010 — Redaelli Tecna mod Kommissionen

(Sag T-423/10)

()

2010/C 317/65

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Redaelli Tecna SpA (Milano, Italien) (ved advokat R. Zaccà, M. Todino og E. Cruellas Sada)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede beslutning annulleres, for så vidt som den fastslår, at Redaelli har deltaget i det i beslutningen omhandlede kartel i perioden 1984-1992.

Den anfægtede beslutning annulleres, for så vidt som Redaellis anmodning om bødenedsættelse som følge af samarbejde herved er blevet afvist, og følgelig nedsættes bøden på grund af Redaellis samarbejde ved Kommissionens undersøgelse som følge af denne anmodning.

Derudover nedsættes bøden af billighedshensyn som følge af den ubegrundet lange sagsbehandlingstid.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den i denne sag anfægtede beslutning er den samme som i sag T-385/10, ArcellorMittal Wire France m.fl. mod Kommissionen.

Sagsøgeren har navnlig gjort gældende:

Kommissionen har groft tilsidesat ligebehandlingsprincippet, idet den har anvendt strengere kriterier over for Redaelli, og ikke indrømmet nogen bødefritagelse, hvilket derimod er indrømmet over for andre virksomheder, hvis anmodninger medførte en meget begrænset og betydelig mindre »merværdi«, end den sagsøger bidrog med. Kommissionen har derved ligeledes tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet den har tilsidesat sagsøgers berettigede forventning om, at dennes anmodning ville blive behandlet efter de kriterier, der var udviklet i Kommissionens praksis på tidspunktet for anmodningen, og som fremgår af meddelelsen af 2002.

Kommissionen har fejlagtigt gjort gældende, at parterne var involveret i kartellet i perioden 1984-1992 uden at fremlægge tilstrækkelige beviser på kartellets eksistens i den omhandlede periode.

Den urimelige varighed af den administrative procedure har skadet sagsøgers ret til kontradiktion, hvilket har bevirket, at sagsøgeren skulle indsamle diskulperende beviser, som ikke længere var tilgængelige, og derudover har den også haft en negativ indvirkning på sagsøgers anmodning om bødenedsættelse på grund af samarbejde.