31.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/51


Sag anlagt den 28. maj 2010 — Cross Czech mod Kommissionen

(Sag T-252/10)

()

2010/C 209/76

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cross Czech a.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved lawyer T. Schollaert)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens beslutning nr. INFSO-02/FD/GVC/Isc D(2010) 208676 af 12. marts 2010.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning nr. INFSO-02/FD/GVC/Isc D(2010) 208676 af 12. marts 2010, reference nr. 09-BA74-006, der er et brev, som bekræfter konklusionerne i revisionsrapport B74-06 vedrørende en revision af regnskaberne for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. april 2008 for projekterne eMapps.com, CEEC IST NET og TRANSFER EAST, som blev gennemført i forbindelse med EU’s sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2002-2006).

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande fremsat følgende anbringender:

Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af Traktaten eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse, idet den:

er baseret på fejlagtig og utilstrækkelig sagsoplysning fra Kommissionens side

afspejler den urigtige anvendelse af kontakterne vedrørende de pågældende projekter — navnlig for så vidt angår konklusionen om, at sagsøgeren misligholdte disse kontrakter

er baseret på et åbenbart urigtigt skøn af de faktiske omstændigheder, der er forbundet med den påståede misligholdelse af kontrakterne i forbindelse med disse projekter, hvilket udgør en tilsidesættelse af de nødvendige retlige normer og dermed til en urigtig retsanvendelse

er baseret på utilstrækkelige begrundelser og

udgør et brud på sagsøgerens processuelle rettigheder i den sag, der gik forud for udstedelsen af den anfægtede beslutning, og en tilsidesættelse af princippet om påpasselighed.