Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. september 2013 – Villeroy & Boch Austria m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-373/10, T-374/10, T-382/10 og T-402/10)

»Konkurrence — karteller — belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og -inventar — afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 — koordinering af prisforhøjelser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger — samlet overtrædelse — tilregnelse af den ulovlige adfærd — bevis — bøder — retningslinjer for beregningen af bøder af 2006 — forbud mod tilbagevirkende kraft — rimelig frist«

1. 

Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — Kommissionens skøn — domstolsprøvelse — Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret — rækkevidde — grænser — overholdelse af almindelige retsprincipper (art. 261 TEUF og 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31) (jf. præmis 26, 397 og 398)

2. 

Karteller — aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse — begreb — samlet kartel — kriterier — eneste formål (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 32-35, 61 og 65)

3. 

Karteller — aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse — begreb — kvalificeringen som en enkelt overtrædelse — Kommissionens skønsmargen — tilsidesættelse af princippet om lovhjemmel for strafansvar og straf — foreligger ikke (art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1) (jf. præmis 40-43)

4. 

Karteller — forbud — overtrædelser — aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse — pålæggelse af ansvar for en virksomhed på grundlag af deltagelse i overtrædelsen betragtet i sin helhed — betingelser (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 46-48, 54, 64 og 242)

5. 

Konkurrence — administrativ procedure — kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse — pligt til at afgrænse det pågældende marked — rækkevidde (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 53, 56-58 og 76)

6. 

Konkurrence — EU-regler — overtrædelser — ansvar — moder- og datterselskaber — økonomisk enhed — bedømmelseskriterier — formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber (art. 101 TEUF og 102 TEUF) (jf. præmis 97, 155, 156 og 164)

7. 

Konkurrence — administrativ procedure — kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse — bevismiddel — anvendelse af en række indicier — de enkelte indiciers bevismæssige værdi (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 104, 113-115, 257, 264, 275 og 289)

8. 

Karteller — samordnet praksis — begreb — koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd — udveksling af oplysninger mellem konkurrenter — konkurrencebegrænsende formål eller virkning — formodning — betingelser (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 121, 123, 145, 148, 149, 248 og 261)

9. 

EU-ret — almindelige retsprincipper — retssikkerhed — strafferetligt legalitetsprincip — rækkevidde (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1) (jf. præmis 157)

10. 

EU-ret — principper — grundlæggende rettigheder — uskyldsformodning — konkurrencesag — anvendelse heraf (art. 6, stk. 2, TEU; art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og art. 48, stk. 1) (jf. præmis 158)

11. 

Konkurrence — administrativ procedure — Kommissionens beføjelser — konstatering af en overtrædelse, der er bragt til ophør — legitim interesse i denne konstatering — relevans for forståelsen af driften af kartellet som helhed (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 7, stk. 1) (jf. præmis 302-304)

12. 

Konkurrence — bøder — solidarisk hæftelse for betaling — betingelser — økonomisk enhed — tilsidesættelse af princippet ne bis in idem og legalitetsprincippet — foreligger ikke (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2) (jf. præmis 324-329, 332 og 333)

13. 

Konkurrence — administrativ procedure — Kommissionens forpligtelser — overholdelse af en rimelig frist — bedømmelseskriterier — krænkelse heraf — følger (art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003) (jf. præmis 347-352)

14. 

EU-ret — principper — straffebestemmelser kan ikke have tilbagevirkende gyldighed — anvendelsesområde — bøder pålagt på grund af en tilsidesættelse af konkurrencereglerne — omfattet — eventuel tilsidesættelse som følge af anvendelse af retningslinjerne for bødeberegningen på en overtrædelse begået før indførelsen af disse retningslinjer — de ændringer, som blev indført ved retningslinjerne, kunne forudses — ingen tilsidesættelse (art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03 og 2006/C 210/02) (jf. præmis 371-376)

15. 

Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — beregningsmetode fastsat i Kommissionens retningslinjer — beregning af bødens grundbeløb — hensyntagen til overtrædelsens kendetegn i dens helhed (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 19-25) (jf. præmis 381-384)

16. 

Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — maksimumsbeløb — beregning — sondring mellem bødens endelige beløb og mellembeløb — følger (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2, andet afsnit) (jf. præmis 388-393)

Angående

Principalt en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39 092 – Badeværelsesudstyr og -inventar), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt.

Konklusion

1) 

Europa-Kommissionen frifindes i sagerne T-373/10, T-382/10 og T 402/10.

2) 

I sag T-374/10 annulleres artikel 1, stk. 7, i Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39 092 – Badeværelsesudstyr og -inventar), for så vidt som det deri fastslås, at Villeroy & Boch AG har deltaget i et kartel i sektoren for badeværelsesudstyr og -inventar i Belgien, i Frankrig, i Italien, i Nederlandene og i Østrig før den 12. oktober 1994.

3) 

I sag T-374/10 frifindes Kommissionen i øvrigt.

4) 

Villeroy & Boch Austria GmbH, Villeroy et Boch SAS og Villeroy & Boch – Belgium bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i sag T-373/10, T-382/10 og T-402/10.

5) 

Villeroy & Boch AG bærer syv ottendedele af sine egne omkostninger og betaler syv ottendedele af Kommissionens omkostninger i sag T-374/10.

6) 

Kommissionen bærer én ottendedel af sine egne omkostninger og betaler en ottendedel af Villeroy & Boch AG’s omkostninger i sag T-374/10.