Rettens dom (Femte Afdeling) af 24. november 2011 – Saupiquet mod Kommissionen
(Sag T-131/10)
»Told – godtgørelse af importtold – tunkonserves med oprindelse i Thailand – toldkontingent – åbningsdato – søndag – opbrugt kontingent – EF-toldkodeksens artikel 239 – artikel 308a-308c i forordning (EØF) nr. 2454/93 – forordning (EF) nr. 975/2003«
1. Den Europæiske Unions egne indtægter – toldmæssige bestemmelser eller anvendelser – fri omsætning – forvaltning af toldkontingenter – toldkontingent, der åbnes en søndag, på hvilken dag toldkontorerne i en medlemsstat holder lukkedag, og som opbruges samme dag – udelukkelse af en erhvervsdrivende, der er etableret i denne medlemsstat, fra det således opbrugte toldkontingent – lovlig (Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, art. 239; Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 214/2007, art. 308a-308c) (jf. præmis 27 og 28)
2. Den Europæiske Unions egne indtægter – toldmæssige bestemmelser eller anvendelser – fri omsætning – forvaltning af toldkontingenter – udelukkelse af en EU-importør fra et toldkontingent, der åbnes en søndag, som følge af, at toldkontorerne i denne importørs medlemsstat holder søndagslukket – Kommissionens tilsidesættelse af pligten til at fastsætte de lovgivningsbestemmelser, der er nødvendige for at sikre lige adgang uden forskelsbehandling til kontingentet – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21; Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, art. 247 og 247a, og nr. 975/2003, art. 7; Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 214/2007, art. 308a-308c) (jf. præmis 30-32, 35-38 og 43-45)
Angående
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 10005 endelig af 16. december 2009, hvorved det blev fastslået, at det ikke er begrundet at tilbagebetale importtold for tunkonserves med oprindelse i Thailand til sagsøgeren. |
Konklusion
1) |
Europa-Kommissionen frifindes. |
2) |
Saupiquet betaler sagens omkostninger. |