14.8.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 221/60 |
Sag anlagt den 11. juni 2010 — Kaser mod Kommissionen
(Sag F-45/10)
()
2010/C 221/96
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Ferdinand Kaser (Bruxelles, Belgien) (ved lawyer M. Schober)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Dels en påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse CMS 07/046, hvorved sagsøgeren med virkning fra den 15. august 2009 blev fritaget fra stillingen uden nedsættelse af pensionsrettigheder og annullation af alle afgørelser, der blev truffet vedrørende sagsøgeren i perioden fra september 2003, og indtil han blev fjernet fra tjenesten, dels en påstand om erstatning
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse CMS 07/046 annulleres som følge af chikane, misforvaltning og tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende ret til forsvar. |
— |
Alle afgørelser, som ansættelsesmyndigheden traf vedrørende sagsøgeren i perioden fra september 2003, og indtil han blev fritaget fra stillingen, annulleres som følge af chikane og tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar. |
— |
Europa-Kommissionen pålægges at foretage en høring af sagsøgeren i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 7, stk. 1, og artikel 24 og derved efterkomme hans anmodninger fra februar og marts 2008. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en symbolsk godtgørelse på én (1) EUR som kompensation for den i sagen omhandlede økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han har lidt, idet formålet med sagen ikke er af økonomisk karakter, men består i at retablere sagsøgerens værdighed og faglige omdømme. |