Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 27. oktober 2011 – Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Parlamentet og Rådet

(Sag C-605/10 P(R))

»Appel – kendelse om foreløbige retsmidler – beskyttelse af dyr – forordning (EF) nr. 1007/2009 – handel med sælprodukter – restriktioner for indførsel og omsætning af disse produkter – ufornødent at træffe afgørelse«

Appel – retlig interesse – Domstolens undersøgelse ex officio – omstændighed, som ligger efter Rettens dom – afvisning af hovedsagen for Retten – appellen er blevet uden genstand – ufornødent at træffe afgørelse (art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 57, stk. 2) (jf. præmis 15, 16 og 18)

Angående

Appel iværksat af kendelse afsagt af Rettens præsident den 25. oktober 2010 i sag T-18/10 R II, Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, hvorved Retten ikke tog en påstand til følge om udsættelse af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 af 16. september 2009 om handel med sælprodukter (EUT L 286, s. 36).

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i appelsagen.

2)

Appellanterne, Europa-Parlamentet, Rådet for den Europæiske Union og Europa-Kommissionen, bærer deres egne omkostninger.