Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 14. marts 2011 – Ravensburger mod KHIM

(Sag C-370/10 P)

»EF-varemærker – figurmærket EDUCA Memory game – ugyldighedsbegæring fra indehaveren af de nationale og internationale ordmærker MEMORY – appelkammerets afslag på ugyldighedsbegæringen – forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5 – relative registreringshindringer«

EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – relative ugyldighedsgrunde – eksistensen af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b), og art. 52, stk. 1, litra a)] (jf. præmis 49-51)

Angående

Appel af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 19. maj 2010, Ravensburger mod KHIM (sag T-243/08), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål indledt af indehaveren af de nationale og internationale ordmærker »MEMORY« for varer i klasse 28, til prøvelse af afgørelse truffet den 8. april 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 597/2007-2) om ophævelse af annullationsafdelingens afgørelse, hvorved appellantens ugyldighedsbegæring vedrørende figurmærket »EDUCA Memory game« for varer i klasse 28 var blevet taget til følge.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Ravensburger AG betaler sagens omkostninger.