12.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 46/7

1)

»Følger det af princippet om EU-rettens forrang (principe de primauté), at de nationale domstole har pligt til fuldt ud og umiddelbart at anvende EU-retlige bestemmelser, som har direkte virkning, og undlade at anvende nationale bestemmelser, der er i strid med EU-retten, selv om de er vedtaget til gennemførelse af grundlæggende principper i medlemsstatens forfatningsorden?

2)

Såfremt der er konflikt mellem en national bestemmelse og EMRK, følger det da af henvisningen i artikel 6 TEU til [den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder] (EMRK), at en national domstol har pligt til direkte at anvende artikel 14 og artikel 1 i 12. tillægsprotokol og undlade at anvende uforenelige nationale bestemmelser uden først at skulle forelægge spørgsmålet om forfatningsmæssighed for den nationale forfatningsdomstol?

3)

Er EU-retten, herunder navnlig artikel 2 TEU og 6 TEU, chartrets artikel 21 og 34 samt direktiv 2000/43/EF og 2003/109/EF til hinder for nationale (rettelse: regionale) bestemmelser som dem, der er indeholdt i artikel 15, stk. 3 [rettelse: stk. 2] i dekret fra republikkens præsident nr. 670/1972, sammenholdt med artikel 1 og 5 i regionallov nr. 13 fra 1998 samt afgørelse fra regionalforsamlingen nr. 1865 af 20. juli 2009, for så vidt som de hvad angår de pågældende ydelser, navnlig den såkaldte »sussidio casa« (boligstøtte), tillægger nationalitet relevans, og som stiller arbejdstagere, der ikke tilhører Unionen, og som har været bosat i provinsen i en længere periode, såvel som statsløse, ringere end fællesskabsborgere (italienske eller ikke-italienske) bosat i samme provins?

4)

I tilfælde af tilsidesættelse af almindelige EU-retlige grundsætninger såsom forbuddet mod forskelsbehandling og kravet om retssikkerhed ved en national gennemførelsesbestemmelse, som tillader retterne at »påbyde, at den retsstridige adfærd skal bringes til ophør, og træffe enhver anden foranstaltning, som ud fra de foreliggende omstændigheder er egnet til at fjerne virkningerne af forskelsbehandlingen«, og hvorefter det skal »påbydes at den adfærd eller akt, som er udtryk for forskelsbehandling, fjernes, såfremt den stadig er gældende, bringes til ophør, og virkningerne heraf«, ligesom der »for at hindre gentagelse af forskelsbehandlingen inden for den dato, der er fastsat i bestemmelsen, kan vedtages en plan for fjernelse af den fastslåede forskelsbehandling«, skal artikel 15 i direktiv 2000/43/EF for så vidt som det foreskriver, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning, da fortolkes således, at bestemmelsen med hensyn til den konstaterede forskelsbehandling og de virkninger, som skal fjernes, også med henblik på at undgå uberettiget omvendt forskelsbehandling, omfatter alle hermed forbundne tilsidesættelser vedrørende de personer, som forskelsbehandles, også selv om de ikke er parter i tvisten?

5)

Er EU-retten, herunder navnlig artikel 2 TEU og 6 TEU, chartrets artikel 21 og 34 samt direktiv 2000/43/EF og 2003/109/EF til hinder for en national (rettelse: regional) bestemmelse, som kun over for tredjelandsstatsborgere, men ikke over for fællesskabsborgere (italienske eller ikke-italienske), der alene behandles lige med hensyn til kravet om bopæl på provisens område i over fem år, opstiller en yderligere betingelse om, at de for at få adgang til boligstøtten har haft beskæftigelse i tre år?

6)

Er EU-retten, herunder navnlig artikel 2 TEU og 6 TEU samt artikel 18 TEUF, 45 TEUF og 49 TEUF, sammenholdt med chartrets artikel 1, 21 og 34, til hinder for en national (rettelse: regional) bestemmelse, hvorefter fællesskabsborgere (italienske eller ikke-italienske) for at få adgang til boligstøtte har pligt til at afgive en erklæring om etnisk tilhørsforhold eller tilknytningsforhold til en af de tre sproggrupper, som findes i Alto Adige/Südtirol?

7)

Er EU-retten, herunder navnlig artikel 2 TEU og 6 TEU samt artikel 18 TEUF, 45 TEUF og 49 TEUF, sammenholdt med chartrets artikel 21 og 34, til hinder for en national (rettelse: regional) bestemmelse, hvorefter fællesskabsborgerne (italienske eller ikke-italienske) for at få adgang til boligstøtte skal have haft bopæl eller beskæftigelse på provinsens område i mindst fem år?«.