29.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/23


Appel iværksat den 19. november 2010 af 4care AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. september 2010 i sag T-575/08 — 4care AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

(Sag C-535/10 P)

()

2011/C 30/39

Processprog: tysk

Parter

Appellant: 4care AG (ved Rechtsanwältin S. Redeker)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Laboratorios Diafarm, S.A.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen afsagt af Rettens Fjerde Afdeling den 8. september 2010 i sag T-575/08 ophæves og intervenientens indsigelse forkastes.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale intervenientens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel vedrører Rettens dom, hvorved denne ikke tog appellantens påstand om annullation af afgørelsen truffet den 7. oktober 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering vedrørende afslag på appellantens ansøgning om registrering af figurmærket »Acumed« til følge. Retten stadfæstede ved sin dom appelkammerets afgørelse, hvorved det blev fastslået, at der forelå risiko for forveksling med det ældre nationale varemærke »AQUAMED ACTIVE«.

Ifølge appellanten hviler Rettens appellerede afgørelse på en tilsidesættelse af EU-retten som omhandlet i artikel 58 i Statutten for Domstolen. Ifølge Appellanten foretog Retten en urigtig bedømmelse af det ældre varemærkes fornødne særpræg, af ligheden mellem de omhandlede varemærker og af spørgsmålet om risiko for forveksling.

Appellanten har gjort gældende, at Retten ved bedømmelsen af det fornødne særpræg ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til den beskrivende karakter ved ordet »AQUAMED«, som er indeholdt i det ældre varemærke. Ifølge appellanten undlod Retten endvidere at tage hensyn til betydningen af det store antal af ældre varemærker, der indehaves af tredjemand, som appellanten har henvist til. Betegnelsen »AQUAMED ACTIVE« har et svagt særpræg, hvilket ikke kun skyldes anvendelsen af beskrivende bestanddele, som er meget almindelige inden for sektoren for de omhandlede varer. Dertil kommer ifølge appellanten, at der efterfølgende er sket en svækkelse af det fornødne særpræg som følge af anvendelsen af lignende tredjemandsvaremærker på markedet. Ifølge appellanten ville Retten, såfremt den havde foretaget en bedømmelse af dette synspunkt, være kommet til den konklusion, at det ældre varemærke »AQUAMED ACTIVE« under alle omstændigheder har et meget svagt særpræg, og at det derfor nyder en svag beskyttelse.

Appellanten har gjort gældende, at Retten i forbindelse med undersøgelse af ligheden mellem tegnene undlod at tage hensyn til væsentlige omstændigheder, således at den ikke foretog en helhedsvurdering. Ifølge appellanten var det med urette, at Retten forudsatte, at der helt skulle bortses fra det ældre varemærkes bestanddel »ACTIVE« i forbindelse med sammenligningen af tegnene, og at der skulle foretages en sammenligning af ordene »AQUAMED« og »Acumed«. Appellanten er af den opfattelse, at Retten dermed undlod at tage hensyn til den omstændighed, at ordene »AQUAMED« og »ACTIVE« danner en tæt kombination, hvilket er til hinder for, at ordet »ACTIVE« fjernes. Hvis Retten havde stillet det ældre varemærke »AQUAMED ACTIVE« i sin helhed over for det ansøgte varemærke »Acumed«, havde den kunnet konstatere, at der ikke forelå lighed mellem tegnene.

Appellanten finder, at såfremt man — med urette — ville sammenligne ordene »AQUAMED« og »Acumed«, ville man konstatere, at Retten under alle omstændigheder havde begået en retlig fejl ved bedømmelsen af spørgsmålet om risiko for forveksling. Ifølge appellanten så Retten herved bort fra en række ældre afgørelser, hvori det under sammenlignelige omstændigheder blev fastslået, at der ikke forelå risiko for forveksling. Ifølge appellanten tog Retten ikke hensyn til den omstændighed, at selv minimale forskelle mellem tegnene som følge af den svage beskyttelse af det ældre varemærke er tilstrækkeligt til at udelukke risiko for forveksling. Appellanten har deraf udledt, at såfremt Retten havde taget hensyn til denne omstændighed, ville den være kommet til den konklusion, at det ansøgte varemærke som følge af forskellene på det visuelle, fonetiske og begrebsmæssige plan under alle omstændigheder i tilstrækkelig grad kan adskilles fra det ældre varemærke.