|
29.1.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 30/18 |
Appel iværksat den 8. november 2010 af Grúas Abril Asistencia, S.L. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 24. august 2010 i sag T-386/09, Grúas Abril Asistencia, S.L. mod Europa-Kommissionen
(Sag C-521/10 P)
()
2011/C 30/30
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Grúas Abril Asistencia, S.L. (ved abogado R. García García)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
De fremførte argumenter tiltrædes, og efter gennemførelsen af de nødvendige, retlige procedurer ophæves kendelsen om afvisning af sagen, og annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling, da appellanten har søgsmålskompetence, og der træffes endelig afgørelse vedrørende sagens realitet i henhold til appellantens påstand.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appelsagen er rettet mod Rettens kendelse, der afviser at realitetsbehandle det annullationssøgsmål, som appellanten havde anlagt til prøvelse af Europa-Kommissionens beslutning om ikke at indlede nogen procedure med henblik på at skride ind overfor de tilsidesættelser, som er gjort gældende. Retten har lagt til grund, at en sådan afvisning ikke kan anfægtes af en privatperson.
Appellanten er af den opfattelse, at privatpersoner kan indbringe et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 TEF og artikel III-365 i traktaten om en forfatning for Europa og til retspraksis, som adressat for den afgørelse, der anfægtes, og som berører dem umiddelbart og individuelt. Appellanten kræver, at kendelsen om afvisning af sagen ophæves, og at annullationssøgsmålet herefter antages til realitetsbehandling.