15.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal in Northern Ireland (Det Forenede Kongerige) den 29. september 2010 — Seaport (NI) Ltd, Magherafelt district Council, F P McCann (Developments) Ltd, Younger Homes Ltd, Heron Brothers Ltd, G Small Contracts, Creagh Concrete Products Ltd mod Department of the Enviroment of Northern Ireland

(Sag C-474/10)

()

2011/C 13/27

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal in Northern Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Seaport (NI) Ltd, Magherafelt district Council, F P McCann (Developments) Ltd, Younger Homes Ltd, Heron Brothers Ltd, G Small Contracts, Creagh Concrete Products Ltd

Sagsøgt: Department of the Enviroment of Northern Ireland

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal direktiv (2001/42) (1) fortolkes således, at når en statslig myndighed, som udarbejder en plan, der er omfattet af artikel 3, selv er en myndighed, som er pålagt det overordnede ansvar på miljøområdet i en medlemsstat, kan medlemsstaten afvise at udpege en myndighed i henhold til artikel 6, stk. 3, som skal høres i henhold til artikel 5 og 6?

2)

Skal direktivet fortolkes således, at når den pågældende myndighed, som udarbejder en plan, der er omfattet af artikel 3, selv er den myndighed, som er pålagt det overordnede ansvar på miljøområdet i medlemsstaten, skal medlemsstaten sikre, at der udpeges et høringsorgan, som er adskilt fra denne myndighed?

3)

Skal direktivet fortolkes således, at kravet i artikel 6, stk. 2, om at de i artikel 6, stk. 3, omhandlede myndigheder og den i artikel 6, stk. 4, omhandlede offentlighed tidligt får konkret lejlighed til »inden for en passende frist« at udtale sig, kan gennemføres ved bestemmelser, hvorefter den myndighed, som er ansvarlig for planens udarbejdelse, i hver enkelt sag godkender den frist, inden for hvilken der skal afgives udtalelse, eller skal selve bestemmelserne til gennemførelse af direktivet fastsætte en frist, eller forskellige frister afhængig af omstændighederne, for afgivelse af disse udtalelser?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.6.2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.