4.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/19


Sag anlagt den 28. september 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-470/10)

()

2010/C 328/34

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. França og I.V. Rogalski, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 TEUF og artikel 5-7 i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), idet den har opretholdt et krav om registrering hos og godkendelse af de portugisiske myndigheder i forbindelse med enhver midlertidig ydelse fra fællesskabspatentagenter, der er lovligt etableret i en anden medlemsstat, og idet den foretager kontrol af fællesskabspatentagenters erhvervsmæssige kvalifikationer, når de tager til Portugal, selv i tilfælde af midlertidige tjenesteydelser.

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede portugisiske lovgivning forhindrer varemærke- og patentagenter, der er lovligt etableret i en anden medlemsstat, i at udøve deres repræsentationsaktiviteter ved Instituto Nacional da Propriedade Industrial (INPI) i Portugal, når de tager til denne medlemsstat for at levere tjenesteydelser til kunder med bopæl i en anden medlemsstat, medmindre de først har bestået en eksamen med henblik på at blive godkendt eller anerkendt af det nævnte institut.


(1)  EUT L 255, s. 22.