4.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/15


Appel iværksat den 15. september 2010 af Télévision française 1 SA (TF1) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 1. juli 2010 i de forenede sager T-568/08 og T-573/08, M6 og TF1 mod Kommissionen

(Sag C-451/10 P)

()

2010/C 328/27

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Télévision française 1 SA (TF1) (ved avocat J.- P. Hordies)

De andre parter i appelsagen: Métropole télévision (M6), Canal +, Europa-Kommissionen, Den Franske Republik og France Télévisions

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold.

Den Europæiske Unions Ret i Første Instans’ dom af 1. juli 2010 i de forenede sager T-568/08 og T-573/08, M6 og TF1 mod Kommissionen, ophæves.

Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort to anbringender gældende til støtte for appellen.

Television Française 1 SA (TF1) kritiserer Retten for at have set bort fra, hvilket heri bekræfter Kommissionens holdning, tilstedeværelsen af alvorlige vanskeligheder med at vurdere foreneligheden af den til France Télévisions udbetalte statsstøtte med fællesmarkedet; disse vanskeligheder burde have givet anledning til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF. Appellanten påberåber sig således med det første anbringende en tilsidesættelse af reglerne om bevisbyrde i det omfang, hvori Retten anmodede sagsøgerne om at skaffe bevis for den alvorlige tvivl med hensyn til den endelige modtager af den anmeldte støtte, uden at stille sig tilfreds med beviset for den manglende konkrete tildeling af støtten.

Med det andet anbringende gør appellanten gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 106, stk. 2, TEUF, ved, på den ene side, at fastslå, at France Televisions’ faldende reklameindtægter kunne udlignes med statsstøtte, selv om faldet måtte være forårsaget af ledelsesmæssige fejl, og ved, på den anden side, at komme frem til, at det med anvendelsen af den pågældende artikel ikke var nødvendigt at vurdere effektiviteten af public service-virksomheden.