|
9.10.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 274/12 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Dolj (Rumænien) den 26. juli 2010 — Adrian Băilă mod Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Craiova og Administrația Fondului pentru Mediu
(Sag C-377/10)
()
2010/C 274/17
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Dolj
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Adrian Băilă
Sagsøgte: Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Craiova og Administrația Fondului pentru Mediu
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal artikel 110, stk. 1, TEUF (tidligere artikel 90 EF) fortolkes således, at den forbyder en medlemsstat at indføre en afgift, som har samme kendetegn som miljøafgiften indeholdt i hastedekret nr. 50/2008, som ændret ved hastedekret nr. 218/2008, for hvilken M1 motorkøretøjer, som opfylder forureningsstandard Euro 4, og med en cylindervolumen, som ikke overstiger 2 000 cm3, og alle N1 motorkøretøjer, som opfylder forureningsstandard Euro 4, og som indregistreres for første gang i Rumænien eller i en anden medlemsstat i perioden mellem den 15. december 2008 og den 31. december 2009, er fritaget, men som finder anvendelse på lignende eller konkurrerende brugte motorkøretøjer fra andre medlemsstater, som er blevet indregistreret før den 15. december 2008, idet en sådan afgift kan udgøre en intern afgift på varer fra andre medlemsstater, som udgør indirekte forskelsbehandling i forhold til beskatningen af indenlandske varer for at beskytte den indenlandske produktion af nye motorkøretøjer? |
|
2) |
Skal artikel 110, stk. 1, TEUF (tidligere artikel 90 EF) fortolkes således, at den forbyder en medlemsstat at indføre en afgift, som har samme kendetegn som miljøafgiften indeholdt i hastedekret nr. 50/2008, som ændret ved hastedekret nr. 218/2008, for hvilken M1 motorkøretøjer, som opfylder forureningsstandard Euro 4, og med en cylindervolumen, som ikke overstiger 2 000 cm3, og alle N1 motorkøretøjer, som opfylder forureningsstandard Euro 4, og som indregistreres for første gang i Rumænien eller i en anden medlemsstat i perioden mellem den 15. december 2008 og den 31. december 2009, er fritaget, men som finder anvendelse på motorkøretøjer med andre tekniske kendetegn end de angivne, som er blevet indregistreret i den samme periode i andre medlemsstater, idet en sådan afgift kan udgøre en intern afgift på varer fra andre medlemsstater, som udgør indirekte forskelsbehandling i forhold til beskatningen af indenlandske varer for at beskytte den indenlandske produktion af nye motorkøretøjer? |