23.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/19


Sag anlagt den 22. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien

(Sag C-365/10)

()

(2010/C 288/32)

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro og D. Kukovec), som befuldmægtigede

Sagsøgt: Republikken Slovenien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Slovenien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften (1), der fra den 11. juni 2010 er indeholdt i artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (2), idet den daglige og årlige grænseværdi for PM10 i luften i adskillige år blev overskredet.

Republikken Slovenien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det følger af den årsrapport om overholdelse af bindende daglige og årlige grænseværdier for PM10, som Republikken Slovenien har forelagt, at de daglige og årlige grænseværdier for PM10 i luften i årene 2005, 2006 og 2007 i zonerne SI1, SI2 og SI4 og i byområderne SIL og SIM blev overskredet. Europa-Kommissionen har ikke modtaget meddelelse i henhold til artikel 22, stk. 2, i direktiv 2008/50/EF vedrørende overholdelsen af forpligtelsen til at anvende grænseværdierne.


(1)  EFT L 163, s. 41.

(2)  EUT L 152, s. 1.