9.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien) den 19. juli 2010 — Scrl Intercommunale Intermosane og ASBL Fédération de l'industrie et du gaz (Synergrid) mod État belge

(Sag C-361/10)

()

2010/C 274/15

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Scrl Intercommunale Intermosane og ASBL Fédération de l'industrie et du gaz (Synergrid)

Sagsøgt: État belge

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er nationale standarder, såsom artikel 8-13 i den anfægtede kongelige anordning af 2. juni 2008 om minimumsforskrifter for sikkerhed for visse ældre elektriske installationer på arbejdsstedet, der fastsætter krav vedrørende udførelsen af elektriske installationer, konstruktionen af elektrisk materiel og beskyttelse, som er forbundet med dette materiel med henblik på at sikre arbejdstageres sikkerhed, tekniske forskrifter i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (1) og regler for tjenester i informationssamfundet, hvis udkast skal være genstand for en meddelelse i henhold til samme direktivs artikel 8, stk. 1, første afsnit?

2)

Er nationale standarder, såsom artikel 8-13 i nævnte kongelige anordning af 2. juni 2008, foranstaltninger i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, sidste afsnit, i direktiv 98/34/EF, som medlemsstaterne anser for nødvendige for at sikre beskyttelsen af personer og navnlig arbejdstagere under anvendelsen af produkterne, og som ikke påvirker produkterne?


(1)  EFT L 204, s. 37.