11.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/35


Sag anlagt den 16. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-356/10)

()

2010/C 246/59

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Walker og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Irland — i forbindelse med udbudsproceduren fra Department of Agriculture and Food om en offentlig vareindkøbskontrakt for identifikationsmærker til dyr — for så vidt angår anvendelsen af kriterier om tilbudsgivernes evne til at gennemføre den pågældende kontrakt som tildelingskriterier i stedet for udvælgelseskriterier har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (1) af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført, at de tildelingskriterier, der er anvendt af Department of Agriculture and Foods, omfattede kriterier, som var forbeholdt udvælgelsesfasen nemlig kriterier vedrørende tilbudsgivernes evne til at gennemføre den pågældende kontrakt, og at Irland følgelig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 53 i direktiv 2004/18/EF.


(1)  EUT L 134, s. 114.