14.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/25

1)

Er det i overensstemmelse med formålet i artikel 139, stk. 2, EF og med den effektive virkning i henhold til artikel 249, stk. 3, EF, af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, når bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, i præsidentdekret nr. 164/2004 foreskriver, at en arbejdstager, for at det kan fastslås, at betingelserne for en konvertering af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede er opfyldt, inden for en præklusiv frist på to måneder fra ikrafttrædelsen af dette dekret indgiver ansøgning til det kompetente organ, hvori ansøgeren anfører de oplysninger, af hvilke det fremgår, at betingelserne er opfyldt, idet fristens præklusive karakter medfører, at arbejdstageren mister retten til konvertering af ansættelseskontrakterne, såfremt den pågældende ikke indgiver ansøgningen inden udløbet af tomånedersfristen?

2)

Henset til formålet med Rådets direktiv 1999/70 af 28. juni 1999, jf. artikel 139, stk. 2, EF, er en tomånedersfrist da tilstrækkelig til at imødekomme behovet hos antallet af arbejdstagere, der henhører under bestemmelserne i artikel 11 i præsidentdekret nr. 164/2004, for at den effektive virkning af formålene med dette direktiv i henhold til artikel 249, stk. 3, EF, kan sikres, når bestemmelserne i artikel 11 i præsidentdekret nr. 164/2004 kun offentliggøres i Efimerida tis Kyverniseos (Grækenlands Lovtidende)?

3)

Udgør undladelsen af at forlænge tomånedersfristen en forringelse af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne i strid med rammeaftalens § 8, stk. 3, i Rådets direktiv 1999/70 af 28. juni 1999, sammenlignet med de forlængelser af tilsvarende frister, der er blevet givet i forbindelse med lignende lovreguleringer, som er ældre end præsidentdekret nr. 164/2004?