14.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/21


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León (Spanien) den 25. maj 2010 — Pedro Antonio de Macedo Lozano mod Gerardo García S.L.

(Sag C-261/10)

()

2010/C 221/34

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pedro Antonio de Macedo Lozano

Sagsøgt: Gerardo García S.L.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 3, artikel 5, stk. 2, artikel 6 og 7 i direktiv 2003/10/EF (1) fortolkes således, at en virksomhed, hvori arbejdstagernes daglige støjeksponering overstiger 85 dB(A) (som målt uden hensyntagen til virkningen af høreværn), opfylder de forpligtelser til forebyggelse, der er fastsat i direktivet i relation til de materielle arbejdsvilkår, ved udlevering af høreværn til disse arbejdstagere, således at deres daglige støjeksponeringsniveau ved hjælp af den nedsættelse af støjen, som disse høreværn medfører, reduceres til under 80 dB(A)?

2)

Skal artikel 5, stk. 2, i direktiv 2003/10/EF fortolkes således, at det »program med tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger«, som en virksomhed, hvori arbejdstagernes daglige støjeksponering overstiger 85 dB(A) dcb (som målt uden hensyntagen til virkningen af høreværn), skal gennemføre, har til formål at reducere støjeksponeringsniveauet til under 85 dB(A)?

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, spørges: Er direktiv 2003/10/EF til hinder for en national bestemmelse eller national retspraksis, hvorefter virksomheden fritages for at betale en økonomisk godtgørelse — som den principielt skal betale til arbejdstagere, der udsættes for et dagligt støjeksponeringsniveau på over 85 87 dB(A) — som følge af den omstændighed, at den forsyner disse arbejdstagere med høreværn, hvis beskyttelse bevirker en nedsættelse af det daglige støjeksponeringsniveau til under 80 dB(A)?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6.2.2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EUT L 42, s. 38.