1)

Skal Artikel 7, stk. 2, i Rådets direktiv 89/104/EØF (1) af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og den dertil knyttede retspraksis, navnlig Domstolens domme i sag 102/77 Hoffmann-La Roche mod Centrafarm (2), sag 1/81 Pfizer mod Eurim-Pharm (3) og sag C-427/93 m.fl. Bristol-Myers Squibb mod Paranova (4), fortolkes således, at en indehaver af en varemærkeret kan påberåbe sig denne for at modsætte sig, at en parallelimportørs salgsselskab, der er indehaver af en tilladelse til markedsføring af et lægemiddel i en medlemsstat, sælger dette med angivelse af, at lægemidlet er ompakket af salgsselskabet, selvom salgsselskabet lader den fysiske ompakning foretage af et andet selskab, ompakningsselskabet, til hvilket salgsselskabet giver instrukser om indkøb, ompakning, lægemiddelpakningens nærmere udformning og øvrige dispositioner i relation til lægemidlet, og som er indehaver af ompakningstilladelsen, og som genanbringer varemærket på den nye emballage i forbindelse med ompakningen?

2)

Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1), såfremt det antages, at forbrugeren eller den endelige bruger ikke vildledes med hensyn til varens oprindelse og ikke kan blive bibragt opfattelsen af, at varemærkeindehaveren er ansvarlig for ompakningen ved parallelimportørens angivelse på emballagen af producentens navn samt den beskrevne angivelse af den ansvarlige for ompakningen?

3)

Er det alene risikoen for vildledning af forbrugeren eller den endelige bruger med hensyn til, om varemærkeindehaveren er ansvarlig for ompakningen, som har betydning for besvarelsen af spørgsmål 1), eller er andre hensyn til varemærkeindehaveren relevante, for eksempel (a) at den, der faktisk foretager indkøbet, ompakningen og genanbringelsen af indehaverens varemærke på lægemidlets emballage, derved potentielt selvstændigt krænker indehaverens varemærkerettigheder, og at det kan bero på forhold, som den, der fysisk har foretaget ompakningen, er ansvarlig for, (b) at ompakningen berører lægemidlets oprindelige tilstand, eller (c) at præsentationen af det ompakkede produkt er af en sådan beskaffenhed, at den kan antages at skade varemærket eller indehaverens omdømme?

4)

Hvis Domstolen ved besvarelsen af spørgsmål 3) finder, at det også er relevant at tage hensyn til, om ompakningsselskabet selvstændigt potentielt krænker indehaverens varemærkerettigheder, bedes Domstolen oplyse, om det har betydning for denne besvarelse, hvis parallelimportørens salgsselskab og ompakningsselskab efter national ret hæfter selvstændigt og solidarisk for krænkelse af indehaverens varemærkerettigheder?

5)

Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1), at parallelimportøren, der er indehaver af markedsføringstilladelsen, og som har anført sig selv som ansvarlig for ompakningen, på tidspunktet for den forudgående underretning af varemærkeindehaveren om det påtænkte salg af det ompakkede lægemiddel, er i samme koncern som det selskab, der har foretaget ompakningen (søsterselskab)?

6)

Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1), hvis ompakningsselskabet i indlægssedlen er angivet som fremstiller?