3.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 179/20 |
Sag anlagt den 21. april 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland
(Sag C-195/10)
(2010/C 179/33)
Processprog: estisk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Marghelis og E. Randvere)
Sagsøgt: Republikken Estland
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at Republikken Estland ikke har gennemført artikel 8, litra a), nr. iv), og artikel 10 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (1) korrekt. |
— |
Republikken Estland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
§ 91, nr. 5), i jäätmeseaduse (estisk lov om bortskaffelse af affald) foreskriver hverken, at sikkerheden tilbageholdes, så længe anlægget er genstand for vedligeholdelse og efterbehandling i overensstemmelse med artikel 13, litra d), eller, at oprydningsomkostningerne for affaldsbortskaffelsesanlægget er dækket i en periode på mindst 30 år.
(1) EFT L 182, s. 1.