17.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 16. april 2010 — Baris Unal mod Staatssecretaris van Justitie

(Sag C-187/10)

2010/C 195/03

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Baris Unal

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 6, stk. 1, første led, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, også henset til retssikkerhedsprincippet, til hinder for, at de nationale myndigheder i en situation, hvor der ikke foreligger svigagtig adfærd, efter udløbet af den periode på et år, der omhandles i førnævnte artikel 6, stk. 1, første led, inddrager en tyrkisk arbejdstagers opholdstilladelse med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor arbejdstageren ikke længere opfylder det nationalretlige grundlag, på hvilket opholdstilladelsen blev udstedt?